vedtægter
Til startsiden

Formand, bestyrelse m.m.

Medlemsskab



Undervisning

Links

Galleri

Markedspladsen

Leverandører

Bøger

kallideko
Seneste opdatering: 6.2.06



Kalligrafisk Forum Danmark


Formål

At skabe interesse for og øge kendskabet til kalligrafi, samt højne kvaliteten
af det kalligrafiske håndværk i almindelighed.

Dette søger vi virkeliggjort gennem kurser, møder, foredrag, udstillinger
og publikationer.

Vi samarbejder tillige med andre institutioner og foreninger relateret til
vore aktiviteter.

Alle som interesserer sig for kalligrafi, kan blive medlem.

Det er ikke nødvendigt at være udøvende kalligraf for at være med.
Blot du har interessen.


Medlemmer

Vi har ca. 50 medlemmer.

De fleste er praktisende kalligrafer, og har typisk arbejdet med
håndværket i mindst 5 år.

Mange har en kreativ uddannelse, men også mange andre erhverv og
uddannelser er repræsenteret.

Vi har både europæiske, iranske og japanske kalligrafer
blandt vore medlemmer.

Aldersmæssigt fra ca. 20 år til over 80 år.
Både professionelle og amatørkalligrafer.

Vore medlemmer er spredt over hele Danmark,
vi forsøger derfor at lave aktiviteter rundt i hele landet,
så alle landsdele bliver tilgodeset.


Aktiviteter

Vore tidligere aktiviteter har været:

Foredrag af den iranske kalligraf Mohammad A. Hosseini.

Besøg på Kunstindustrimuseet & Danmarks Grafiske Højskole

Workshop med den irske kalligraf Denis Brown

Landsmøde for kalligrafiundervisere i Odense

Værkstedsbesøg hos pergamentfremstiller Lis Wuiman Jørgensen.

Sommerhøjskole på Båring Højskole.

»Summerschool« 2001 + 2002 sammen med Den Grafiske Høskole, København.

Sommerhøjskole på Rødding Højskole med bl.a. Allan Daastrup, Bas Vlam, Claus Fenger

»Lav dit eget julekort« på Danmarks Grafiske Museum, Odense.

Weekendkurser i fremstilling af æsker efter bogbindermetoden.



Vedtægter for Kalligrafisk Forum Danmark

§1
Foreningens navn er Kalligrafisk Forum Danmark.
Foreningen har hjemsted hos den til enhver tid siddende formand.

§2
Foreningens formål er at skabe interesse for og øge kendskabet til kalligrafi,
samt at højne kvaliteten af det kalligrafiske håndværk i almindelighed.
Formålet søges virkeliggjort gennem kurser, møder, foredrag, udstillinger og publikationer.
Foreningen samarbejder med andre institutioner og foreninger til fremme af disse mål.

§3
Som medlem kan optages enhver, der vil støtte foreningens formål jvf. §2.
Indmeldelse kan ske i løbet af et kalenderår.
Udmeldelse kan kun ske skriftligt til formanden.
Tilbagebetaling af kontingent kan ikke finde sted.

§4
Kontingent for det følgende år fastsættes på foreningens generalforsamling.
Kontingent forfalder 1. februar og skal være kassereren i hænde sidste dag i måneden.

§5
Regnskabsret er kalenderåret.

§6
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der alle vælges på foreningens
generalforsamling for 2 år ad gangen.
2 medlemmer vælges i lige år. 3 i ulige år.
Suppleanter, revisor og revisorsuppleant vælges for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og skal så vidt muligt være repræsenteret
i de forskellige udvalg.
Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol over af holdte møder, samt en kassebog.

§7
Den ordinære generalforsamling, der er foreningens øverste myndighed,
af holdes hvert år i januar måned.
Alle medlemmer indkaldes skriftligt af bestyrelsen med minimum 14 dages varsel.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde flg. punkter:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formanden aflægger beretning.
3. Beretning fra udvalg
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
5. Indkomne forslag.
6. Handleplan samt budget for det kommende års arbejde.
7. Fastsættelse af kontingent.
8. Evt. valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
9. Evt. valg af revisor og suppleant.
10. Evt.

§8
Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling,
skal skriftligt være indleveret til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingens afholdelse.

§9
På generalforsamlingen træffes beslutning ved almindeligt stemmeflertal.
Såfremt der ved afstemning opnås stemmelighed, foretages der atter afstemning
om samme forslag.
Opnås der stemmelighed igen, er forslaget forkastet. Der kan begæres skriftlig afstemning.

§10
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen,
eller på foranledning af mindst 1/4 af medlemmerne,
når disse har fremsat skriftligt begrundet forslag herom.
Der gælder samme regler og indkaldelsesfrist som i §7.

§11
Ændringer af vedtægterne skal behandles på generalforsamlingen og kræver et flertal
på 2/3 af de tilstedeværende medlemmer.
Ændringsforslaget skal være udsendt til medlemmerne senest sammen med indkaldelsen.

§12
Foreningens opløsning kan kun ske ved vedtagelse på 2 på hinanden følgende
ekstraordinære generalforsamlinger med et interval på højst 2 måneder.
For at vedtagelsen om opløsning kan finde sted, kræves almindeligt stemmeflertal
blandt de fremmødte medlemmer.
Generalforsamlingen træffer afgørelse om afviklingen.
Evt. aktiver tilfalder Grafisk Museum, Odense.

Således vedtaget på generalforsamlingen d. 17. januar 2003.