|
Færdiggørelsesteknik dækker over en lang række processer, som udføres
efter trykningen som sidste led i den grafiske produktionsproces.
Det færdigtrykte produkt er altså egentlig kun halvfabrikata, der
på en eller anden måde skal forarbejdes, inden man kan kalde det for
en tryksag. Resultatet af bogbinderens arbejde er den færdige tryksag.
Ligesom betegnelsen "bogtrykkeri" i mange tilfælde er misvisende, dækker
betegnelsen "bogbinderi" heller ikke altid over det arbejde, der udføres
i en sådan virksomhed.
De fleste bogbinderier er højt specialiserede og mekaniserede virksomheder
med f.eks. automatiserede anlæg til tidsskriftfærdiggørelse, katalogarbejde,
forlagsindbinding, kartonnageproduktion m.m.
Som det sidste led i den grafiske kæde arbejder bogbinderen ofte
under tidspres, fordi den oprindelige tidsplan er skredet. Det er derfor
vigtigt, at bogbinderens produktionsmåde har været overvejet tidligt
i planlægningen, så der ikke opstår problemer, når de trykte ark skal
videreforarbejdes i bogbinderiet.
Den gode tilrettelægning af en opgave og i visse tilfælde også formgivningen
af en tryksag, bør altid begynde med en viden om, hvad færdiggørelsesmaskinerne
formår, hvad angår indbindingstyper, formater, falsemåder, passende
gramvægt m.m.
Det kan blive en dyr spøg at lave en raffineret falsning i en brochure,
hvis det senere viser sig, at denne falsning skal udføres i hånden på
hver enkelt brochure. Bogbinderens falsemaskiner kan f.eks. false et
ark på et utallige måder, men det er meget vigtigt at trykkeriet eller
formgiveren er helt sikre på, at den falsemåde der vælges, passer til
bogbinderens falsemaskine m.h.t. format og falsemåde.
Det er derfor tilrådeligt at konsultere et bogbinderi, når man skal
lave noget, man ikke tidligere har prøvet, så alt er i orden, når bogbinderen
skal i gang med sin del af arbejdet. Løsblade, foldere, hæfter (klammehæftede
brochurer og tidsskrifter), limfræsede brochure, omslagsbøger, indbundne
bøger, spiralerede bøger, kartonemballage, og bølgepapemballage er eksempler
på produkter, der fremstilles i bogbinderier og andre specialiserede
færdiggørelsesvirksomheder.
Muligheder
i brochurebogbinderiet
Denne gennemgang af færdiggørelsesområdet indledes med en beskrivelse
af de muligheder, der kan udføres i et brochurebogbinderi.
I brochurebogbinderiet
er hovedproduktionen klammehæftede brochure, tidsskrifter og foldere.
Til denne produktion benyttes en række forskellige maskiner. De først
nævnte, programskæremaskine og falsemaskiner, er maskiner der også benyttes
ved bogproduktion. Eksempler
fra bogproduktion nævnes derfor også i dette afsnit ved disse processer.
Maskinparken
i brochurebogbinderiet består ofte af 1 eller 2 programskæremaskiner
til skæring af planoark fra trykkerierne, 4-8 falsemaskiner i forskellige
formater og 2-3 samlehæftere. Herudover kan der være hulboremaskiner
samt evt. optagemaskiner til løsblade og andre specialmaskiner.
Skæring
Når
de færdigtrykte planoark ankommer til bogbinderiet, skal de normalt
først skæres til i en skæremaskine. Ved store oplag skal der ofte skæres
flere hundrede snit i alt, inden oplaget er klar til falsningen. Den
store mængde snit fremkommer, fordi skæremaskinen "kun" kan skære ca.
600 ark ad gangen. Hvis hvert "stød" á 600 ark skal skæres med 5 snit,
og der er flere paller med papir, bliver det derfor til mange snit.
For hvert snit skal skæremaskinen indstilles til det rigtige skæremål.
Tidligere skete dette manuelt, men i dag kan skæremaskinen programmeres,
så den selv efter hvert snit flytter sadlen (der stødes op til) i position
til det næste skæremål.
Programskæremaskiner
findes med skærebredder fra ca. 50 til 260 cm. Og med forskellige grader
af automatisering og programmeringsmulighed. Hvis skæreopgaven er trykark
til brochurefremstilling, skal trykarkene ofte deles op i mindre (false)ark,
der skal falses til 4, 8, 12, eller 16 sider pr. falseark. Ved bogarbejde
er der som oftest tale om 8, 12, 16 eller 32 bogsider pr. falseark.
Det gode oplag
Da planskæringen som regel er den første arbejdsoperation bogbinderiet
udfører ved en ordre, er det her overset makulatur eller ark uden tryk
kan opdages af skæresvenden.
Bogbinderen
kan ikke levere et ensartet og nøjagtig færdiggjort oplag til kunden,
hvis de ark han modtager ikke er i orden fra trykkeriet. Det er vigtigt
at farven er helt tør, at arkene er pænt ligestødt, at trykanlægget
er markeret på stablen, at bogbinderen får oplyst hvor mange ark der
er trykt og at udskydningen er korrekt.
Periferiudstyr
Ved siden af programskæremaskinen er der almindeligvis et rystebord.
Her ligestøddes trykarkene (mod trykmaskinens anlæg) inden arkene skæres.
Efter skæring stables arkene på en palle manuelt eller maskinelt med
udstyr hertil.
Udstyret
omkring programskæremaskinen kaldes perifiriudstyr. Det letter bl.a.
bogbinderes arbejde, så tunge løft kan undgås. De største skæreanlæg
kan betegnes som skæregader. Her kan f.eks. etiketter til konserves
udskæres og lægges på paller stort set uden manuel betjening af en operatør.
Falsning
Når trykarkene er skåret til i programskæremaskinen, fortsætter forarbejdningen
i falsemaskinen. Her skal arkene bukkes således, at de får den færdige
størrelse. Foldere falses her og det er også her falseark til brochurer,
tidsskrifter og bøger laves. I falsemaskinen falses arket ved hjælp
af falselommer og falseknive.
Falsemaskiner
findes i mange størrelser og specielle udførelser, f.eks. til falsning
af meget små medicinvejledninger eller til falsning af landkort med
mange falsebrud.
Falsningen
kan udføres i krydsfals, hvor falsene ligger vinkelret på hinanden eller
i parallelfals, hvor falsene ligger parallelt til hinanden. Ved parallel
falsning kan der også skelnes i mellem viklefals og zig-zag-fals, samt
portfals.
Falsemaskiner
falser papiret efter 2 tekniske principper - ved lommefalsning eller
ved knivfalsning. I kombifalsemaskinen kombineres disse to falseprincipper.
I lommefalsemaskinen er der udelukkende sektioner med falselommer.
Kombifalsemaskinen
I en kombifalsemaskine løber arket først ind i en lommesektion med 4
eller 6 falselommer. Her kan arket falses med 1 til 4 eller 6 parallelle
brud. Når arket har passeret lommesektionen, kommer det hen til den
første knivfals. Her kan arket falses een gang midt på arket (krydsbrud).
Efter første kniv kommer arket hen til den anden kniv, hvor det igen
kan falses een gang midt på arket (krydsbrud igen).
Kombifalsemaskinen,
som er hurtig at indstille, er velegnet til både bog- og brochureproduktion.
Der er dog en række falsemåder kombimaskinen ikke kan lave. Og her kommer
så lommefalsemaskinen ind i billedet. Nogle eksempler på falsemuligheder
i kombifalsemaskinen. 4 sider er mindste enhed. 8 sider krydsfals. 8
sider parallelfals. 16 sider krydsfals.
Lommefalsemaskinen
Lommefalsemaskinen benyttes oftest i brochurebogbinderi med mange forskellige
falsetyper og den kan have flere lommesektioner. Hver lommesektion kan
bestå af 2, 4, 6, 8 eller 10 lommer som sidder skiftevis oppe og nede.
Eksempelvis 4 lommer i en lommesektion. Denne sektion kan kun false
parallelt dvs. i samme falseretning.
Normalt sidder den første lommesektion sammenbygget med pålæggeren
og er grundmaskinen. Oftest består lommefalsemaskiner af en eller to
ekstra lommesektioner, som enten kan sættes i forlængelse eller på tværs
af den første lommesektion. Denne opstilling benyttes til f.eks. landkort.
Nogle eksempler på falsemuligheder i lommefalsemaskinen. 4 sider er
mindste enhed. 18 sider, 2+2 parallelbrud. 32 sider, 2+2 parallelbrud.
Papirets
fiberretning
Når man falser, er det vigtigt, at papirets fiberretning går den rigtige
vej dvs. parallelt med ryggen på det færdige produkt. Fiberretningen
skal normalt være parallelt med det sidste falsebrud. Korrekt fiberretning
sikres ved udskydningen og papirindkøbet. Oplagspapiret kan købes i
bred eller smal bane.
Griberkant
på falsearket
Falseark, der skal samlehæftes til en brochure med metalklammer, skal
have “griberkant” også kaldt “overfals” på arket, hvis falsearket ikke
er lukket foroven. Samlehæfteren kan ikke åbne falsearkene, hvis man
glemmer dette ved tilrettelægningen og ved planskæringen. Griberkanten
består i, at den sidste halvdel af det færdigfalsede ark er minimum
8 mm. bredere end den forreste halvdel.
I trykkeriet
betyder dette nogle gange, at man ved trykformatberegningen må tillægge
trykformatet nogle millimeter til griberkant til bogbinderen. Hvor dette
tillæg skal lægges "ned" afhænger af udskydningen, altså hvor mange
falseark der ligger over trykarket og hvordan de vender. Nogle gange
kan bogbinderen "skære" sig til en fals/griberkant, ved f.eks. at bruge
kontrolstrippen hertil. Men dette bør under alle omstændigheder være
planlagt, så der ikke pludselig "mangler" papir til fals/griberkant,
når denne er nødvendig.
Gramvægten
Falsemaskinen arbejder bedst med papir fra 70 til 130 g/m2. Da mange
falsebrud og høj gramvægt kan give et dårligt resultat, vil man normalt
ikke false med mere end 3 krydsbrud, hvis gramvægten er mere end 90
g/m2 .
Perforering
Ved krydsfalsning af ark til optagning eller samlehæftning kan arkene
perforeres i hovedet i falsemaskinen. Dette letter falsningen og tillader
luften i falsearket at slippe ud. Det modvirker rynker i arket ved falsningen
og bidrager ved bogproduktion til at opnå en plan bogblok. Perforering
er især aktuelt ved de højere gramvægte, f.eks. over 100 g/m2.
Falseprøver
En
falseprøve kan laves i fuld størrelse, falset af den valgte papirkvalitet
(overflade og gramvægt). Denne type falseprøve bruges til at vurdere,
hvordan tryksagen vil "føles" når man vælger netop dette stykke papir
til tryksagens format og sidetal. Hvis det er en bog, kan falseprøven
også bruges til at finde ud af ryggens bredde. Rygbredden skal man kende
når man planlægger omslagets udformning.
En lille
falseprøve
Man
kan også lave en lille falseprøve - en model af den færdige tryksag.
Ved at lave en falseprøve (en dummy) til f.eks. et 56 siders katalog,
kan man nemt se, hvordan de 56 sider er fordelt udover de falseark hæftet
består af. Det kunne f.eks. være eet 8 siders falseark og tre 16 siders
falseark. Hvis der af sparehensyn kun skal være 4-farve tryk på primasiderne,
kan man på falseprøven aflæse hvilke sidetal (pagina) der er primasider.
 
Sådan laver man en falseprøve
Når
man skal lave en falseprøve, falser man først det antal falseark der
skal bruges i tryksagen. Hvis man er i tvivl om hvordan det enkelte
falseark kan falses i falsemaskinen, må man checke dette i et falsekatalog,
eller spørge en falsekyndig f.eks. sin bogbinder. Hvis man f.eks. vil
lave en falseprøve til en 36 sider brochure i et kvadratisk format,
kan man lave tre 12 siders falseark (falset med 2 zig-zag fals og 1
krydsfals). De tre falseark samles til et hæfte ved indstik og falseprøven
forsynes med sidetal fra 1 til 36 (falseprøven pagineres). Falseprøven
er nu færdig. Når den "lukkes op igen" kan man se hvor samtlige 36 sider
ligger placeret. Falseprøven er et godt redskab i planlægningen. Misforståelser
kan ofte undgås fordi falseprøven konkretiserer hvordan tryksagen skal
laves. Som værktøj er falseprøven god i forbindelse med trykformatberegning,
papirindkøb, kommunikation med reproleverandør og bogbinder.
Falsning
i heatsetpressen
Store
oplag trykkes ofte i offsetrotation (heatset). Heatsetpressen kan trykke
på begge sider af papirbanen og levere et tørt falseark ud af trykpressen.
Ved rotationsark kan arkene komme som 8, 12, 16, 24, 32 eller 48 sider
læg. Et læg er et falseark, men ved 24, 32 og 48 siders læg, er flere
baner lagt i lag, inden banen er falset og skåret af i falseværket.
Arkene skal så enten tages op til et katalog eller en bog eller indstikkes
og samlehæftes til en brochure eller et tidsskrift. Oftest er papirets
gramvægt lav f.eks. ca. 60 g/m2 og gramvægten kan maksimalt være 115
- 130 g/m2 ved falsede læg. Da falsemulighederne i heatsetpressen er
temmelig begrænsede, kan mange heatsetpresser også køre arkene i en
stabel (plano). Denne løsning kan benyttes, hvis der er flere emner
på arket, eller der er tale om specialfalsninger. Et eksempel her kunne
være et turistkort i et stort oplag.
Samlehæftning
Når
arkene til en brochure eller et tidskrift er falset skal de - hvis der
er mere end et ark - indstikkes, klammehæftes og renskæres i en samlehæfter.
Først stikkes arkene ind i hinanden, hvilket foregår fra nogle pålæggerapparater,
der åbner falsearkene og placerer dem over et kædetræk i korrekt rækkefølge.
Maskinen har ofte 6 eller 8 pålæggerapparater. Et af disse kan være
en falsepålægger som kan false et omslag inden det placeres over indholdet
umiddelbart inden hæftningen. Alternativt falses omslaget i en falsemaskine
og lægges i pålæggerapparatet som et fire-siders ark. Derefter foregår
selve hæftningen med galvaniseret hæftetråd og til sidst beskæres arkene
i top og bund samt forkant til det færdige format. De færdige hæfter
kan pakkes i papkasser eller bundtes med krydssnor eller foliepakkes.
  
Hæftets
paginering
Hvis opgaven
består af mere end et falseark, vil pagineringen ikke være fortløbende
på alle falseark. Dog har midterste ark altid fortløbende paginering,
da der jo ikke indstikkes noget i dette. Ved en samlehæfteropgave skal
falsearkene altid have en "ryg" for at apparatet kan tage og skelne
arkene. 8, 12 og 16 siders falseark bruges ofte til hæftets indhold.
Som tidligere nævnt, skal falseark der skal samlehæftes til en brochure
have “griberkant” også kaldet “overfals” på arket, hvis falsearket ikke
er lukket i hovedet. En del ældre samlehæftere kan ikke åbne falsearkene,
hvis man glemmer dette ved tilrettelægningen og falsningen.
Særlige muligheder
Foruden
de allerede nævnte muligheder kan en samlehæfter have udstyr, som gør
det muligt at tilbyde følgende. Kortklæbning, hvor et svarkort eller
en parfumeprøve kan klæbes fast på en primaside i hæftet. Lægfalsning
(postfals), hvor f.eks. et A3 hæfte falses en gang så det bliver lettere
at distribuere. 2-op produktion, hvor man lave 2 hæfter ad gangen. Der
skal så være et mellemsnit på 6, 8 eller 10 mm. Adressering, hvor f.eks.
et fagblad adresseres med ink-jet eller ved at påklæbe en adresseetiket.
Øjeklammer, der gør det muligt at indsætte bladet i et ringbind. Indstik,
i det færdige blad. Et løsblad eller et falset ark kan “stikkes” ind
i bladet.
Limfræsning
Når
en brochure eller et tidsskrifts omfang er så stort at hæftets tykkelse
nærmer sig 5 eller 6 mm, er limfræsning (klæbebinding) i en klæbebinder
et alternativ til den klammehæftede brochure. Processen, som svarer
til den fræsede omslagsbog, er beskrevet senere i dette kapitel. En
væsentlig forskel i forhold til klammehæftning er at brochurens falseark
lægges efter hinanden, som optagning, og pagineringen derfor skal være
fortløbende på brochurens falseark.
Tilrettelægning og faldgruber
Selvom
færdiggørelse af foldere og klammehæftede brochurer ikke hører til de
mest komplicerede færdiggørelsesprocesser kan der nemt ske alvorlige
fejl ved tilrettelægningen samt i bogbinderiet.
Nedenstående
fejl ses ret ofte.
- Ved foldere
lidt forskudt falsning i forhold til motivet fordi sidernes bredde
ikke er tilpasset til falsemåden. Lav en dummy og mål på den!
- “Indvendige
sider” ved portfals er ikke lavet ca. 3 mm. smallere.
- Afsmitning
hvis farven ikke er rigtig tør. Især et problem ved matkrideret papir.
Lakering hjælper.
- Tekster
over falske opslag holder ikke register. Indhold som er trykt i heatset
“kryber ud” af omslaget som er trykt i arkoffset fordi indholdet er
meget tørt. Når det får den normale fugtighed igen bliver siderne
ca. 1 mm bredere.
- Omslaget
revner i ryggen. Især et problem når omslaget er tryk med en mørk
farve idet de hvide papirfibre i revnen bliver synlige. Ved høj gramvægt
er den bedste løsning at kachere omslaget. En
“trykt” bukkestreg eller rilning giver en pæn fals men forhindre ikke
nødvendigvis at ryggen revner.
- Ved hæfter
med et stort omfang bliver de midterste ark i hæftet 1 til 2 mm smallere
end det første ark. Det kan give problemer hvis designeren regner
med at alle sider bliver præcis f.eks. 210 mm bredde. Detaljer ved
forkantsnittet kan blive delvis skåret væk.
I forbindelse
med tilrettelægning af foldere og hæfter kan følgende punkter være en
overvejelse værd:
- Rigtig
fiberretning er næsten altid vigtig. Undtagelses bør aftales med bogbinderen.
- Overfals
på falsearket er en fordel og kan være et krav.
- Er dobbelproduktion
i falsemaskine eller samlehæfter aktuel? (f.eks. ved A5 formatet).
- Skal omslaget
lakeres eller kacheres?
- Et hæftes
dimensioner vil normalt ligge inden for følgende grænser: Hæftets
tykkelse max. ca. 6 mm. Mindste format ca. 105 x 148 mm høj (A6 format).
Med noget ekstra udstyr kan det mindste format evt. være 75 x 135
mm høj. Største format ca. 320 x 470 mm høj (Lidt mere end A3). Mindste
klammeafstand ca. 7 cm. Mellemsnit ved dobbelproduktion kan være 6,
8 eller 10 mm. Tal med bogbinderen ved større og mindre formater,
samt ved dobbelproduktion.
Andre produktioner
i brochurebogbinderiet
Foruden foldere og klammehæftede produkter som er brochurebogbinderiets
hovedproduktion fremstillles følgende produkter også i brochurebogbinderiet.
Løsbladesæt
Løsblade, der skal anvendes enkeltvis, er klar til indpakning efter
renskæring i programskæremaskinen. Løsblade kan også samles i sæt. Dette
kan ske i en optagningsmaskine. Her kan f.eks. 16 løsblade lægges i
den ønskede rækkefølge. Hvis løsbladene skal indsættes i et ringbind
kan de efter optagningen hulles i en speciel hulboremaskine. Alternativt
kan løsbladesæt hjørnehæftes med en metalklamme.
Blokke
Notatblokke med firmalogo laves ved at aftælle oplaget i stød á f.eks.
50 trykark i hvert stød. Herefter lægges skiftevis 50 oplagsark og et
stykke karton i et antal lag i en stabel. Efter ridsning i den ene side
af stablen, limning og tørretid skæres blokkene ud i skæremaskinen.
Småfals
Falsede vejledninger skal nogle gange kunne være i små emballager. Det
fordrer specielle falsemaskiner som kan parallel- og krydsfalse f.eks.
et A5 ark så det kan være i en emballage på størrelse med en tændstikæske.
Færdiggørelse
af små oplag
Til færdiggørelse af oplag som er trykt/printet på A4 og A3 ark, findes
der en række specialmaskiner. Optagning, hæftning med metalklamme(r)
og renskæring af forkanten ved hæfteproduktion er eksempler på de discipliner
disse maskiner kan udføre. Disse maskiner egner sig især til mindre
oplag idet de magasiner hvorfra arkene optages kun kan rumme ca. 500
ark. Ved større oplag må der ilægges flere gange. Dette gælder selvfølgelig
også større færdiggørelsesmaskiner, men her rummer et magasin (en station)
flere ark og større maskiner kan også forarbejde et bredere sortiment
af papirkvaliteter og gramvægte.
|
