Digitalt leksikon om grafisk produktion

Færdiggørelsesteknik

2. del

Bogproduktion


Når en tryksags indhold når et vist omfang bliver bogen et aktuelt valg for tryksagens færdiggørelse. Bøger ses med indhold fra f.eks. 48 sider og op til flere hundrede sider. Der er mange forskellige muligheder for bogens udførelse, der hver for sig giver bogen forskellige egenskaber. Ønsker til bogens holdbarhed, brugervenlighed og udseende er faktorer der må overvejes i forhold til økonomien. Imellem den billige fræsede lokaltelefonbog og den eksklusive indbinding i ægte skind findes mange kombinationsmuligheder af bogblokbearbejdningen og bogens omslag eller bind. I dette kapitel er bøgerne opdelt i tre kategorier. Omslagsbøger, indbundne bøger samt spiralindbinding og andre bogtyper.


Omslagsbogen

En bog består altid af et indhold kaldet bogblokken og noget der ligger udenom, et kartonomslag eller et stift bind. De to elementer fremstilles hver for sig. Omslagsbogens bogblok og kartonomslag samles i en klæbebinder. Ved den indbundne bog, samles bogens bogblok og bindet i en boggade.


Bogblokken

Bogblokken består at et antal falseark som er lagt efter hinanden ved optagning. Arkene skal ligge i den rigtige rækkefølge i forhold til pagineringen. Falseark til bøger har fortløbende paginering. Her eksempelvis de 5 første ark i en bog. 1. ark 16s. s. 1 - 16 2. ark 16s. s. 17 - 32 3. ark 16s. s. 33 - 48 4. ark 16s. s. 49 - 64 5. ark 16s. s. 65 - 80 Bogblokken kan bearbejdes på en række forskellige måder hvoraf de mest anvendte nævnes her.

Fræsning

Denne funktion udføres i en klæbebinder. Der fræses ca. 3 mm. af bogryggen hvorefter arkene limes sammen ved at påføre lim på bladkanten. Metoden giver det bedste resultat ved ubestrøgne papirkvaliteter og kan være meget problematisk ved bestrøgne papirkvaliteter, så en tilfredsstillende holdbarhed ikke opnås.

Garnhæftning

Den ældste og mest holdbare metode. Arkene sys med hørtråd sammen til en sammenhængende bogblok. Ofte anvendes 16 eller 12 siders falseark. Eventuelle 8 siders falseark bør ikke anbringes sidst i bogblokken, det sidste 8 siders ark kan f.eks. være næst sidst i bogblokken.

Fadensiegel (trådforsegling)

Fadensiegel er et alternativ til garnhæftning. I en fadensiegel-automat trådforsegles det enkelte falseark med en snoet tråd af bomuld og plasttråd. Til hvert sting afskæres der et trådstykke som varmeforsegles på falsearkets ryg. Fadensiegel-automaten er koblet til en falsemaskine som laver arkets falsebrud, undtagen det sidste brud, som laves ved en knivfals efter fadensiegel-automaten. Stinglængden er fast ca. 8 mm. mens afstanden mellem stingene er noget større. Dette er til forskel fra garnhæftning hvor stingbredde og afstanden imellem stingene som regel er ens. I sammenligning med den garnhæftede bog spare man tid når bogen laves med fadensiegel. Bogens ark er klar til optagning, limning i en klæbebinder og renskæring umiddelbart efter falsningen.

Andre metoder

Perfobinding eller stanserforering er en metode hvor et 8 mm aflangt felt udstanses i falsemaskinen. Metoden er et alternativ til den fræsede omslagsbog. Otabind (vist nedenfor) og Repkover er nogle patenterede metoder, der giver omslagsbogen et forbedret opluk hvilken betyder at bogen ikke er tilbøjelig til at lukke i ad sig selv når den ligger opslået på et bord.


Kartonomslaget

Omslagsbogens omslag er af karton. En variant af det almindelige omslag er et tre- eller firefløjet omslag. Hvis omslaget har to flapper skal bogblokkens forkantsnit renskæres inden bogen klæbebindes forudsat at indholdet ikke må “stikke” ca. 1-2 mm. ud. Kartonkvaliteten er ofte ensidig bestrøget. Indvendig i ryggen skal omslaget være limbart, derfor skal ryggens indvendige side holdes fri for trykfarve hvis omsalget har tryk på de indvendige sider. Omslagskartonens gramvægt skal være tilpasset bogens tykkelse. Op til 5-6 mm rygbredde kan 150 til 170 g/m2 være et passende bud. Omslaget bør lakeres eller kacheres for at give den nødvendige slidstyrke. Og for at sikre, at bogen’s forarbejdning i bogbinderiet ikke forårsager uønskede ridser eller afsmitninger.


Klæbebinding

Den centrale maskine til fremstilling af omslagsbogen er klæbebinderen. Der findes forskellige maskintyper, men fælles for dem er at bogblokken fastholdes i en transportklemme bestående af to metalplader der presser bogblokken sammen fra for- og bagsiden. Således fastholdt passere bogen nu et antal stationer hvor forskellige bearbejdninger kan foregå. Klæbebinderen kan f.eks. have 21 klemmer.

Ofte ses tre maskiner sammensat til en klæbebindingsgade. En optager, en klæbebinder og en treknivsautomat. Her kan falseark fra bogbinderens falsemaskine eller rotationsfalsede læg hurtig blive lavet til fræsede omslagsbøger. Ved den såkaldte fræsede omslagsbog afskæres arkene i ryggen ved passage over en roterende fræser, således at bogen består af løse blade. Bogen passerer derefter et limværk hvor der påføres et lag opvarmet hotmeltlim. Inden limen er afkølet føres bogblokken frem til omslagsstationen hvor omslaget sættes på. Bogen mangler nu renskæring hvilket sker i en treknivsautomat som er in-line forbundet til klæbebinderen. Denne metode anvendes f.eks. til fremstilling af billigbøger, kataloger, telefonbøger samt limfræsede tidsskrifter og brochurer.

Ved tilrettelægning skal man ved trykformatberegningen huske at tillægge de 2 x 3 mm. i bogens ryg der bliver fræset bort.


Garnhæftede omslagsbøger

En garnhæftet bogblok eller ark med fadensiegel kan også bearbejdes i en klæbebinder. Garnhæftede bogblokke ilægges kontinuerligt i en bogblok ilægger, manuelt fra en palle. Ark med fadensiegel kan fødes til klæbebinderen fra en optager som er sat in-line i forbindelse med klæbebinderen.

Varm eller kold lim

I klæbebinderen kan man bruge en varm lim (Hotmelt). Denne lim opvarmes til cirka 170 grader. Når limen afkøles hærder den straks - og dette sker på få sekunder. Når man klæbebinder med varm lim, kan bøgerne renskæres i treknivsautomaten umiddelbart efter de forlader klæbebinderen. Den "kolde lim" er en vandbaseret lim. Den kaldes også hvid lim eller PVA lim. Da vandet skal fordampe, kræver denne limtype en vis tørretid inden bøgerne kan renskæres. Den kolde lim er meget fleksibel, selv efter flere år, og er derfor en meget holdbar løsning, men også en del dyrere end varm lim.

Sidelim

Bogens holdbarhed forøges hvis man i klæbebinderen påfører sidelim. Sidelimen påføres ca. 5 mm ud fra ryggen på bogblokkens for- og bagside. Omslaget rilles med fire i stedet for to rilninger. Bogen bliver mere holdbar men også mere stiv i ryggen, så designeren skal, hvis denne løsning vælges, tage højde for en mere “lukket bog” som klemmer sammen i ryggen, ved sit valg af rygmargen.


Faldgruber ved omslagsbogen

De fleste har prøvet at læse en gammel paperback bog hvor indholdet var mere eller mindre løsbladssystem. Hvis bogens indhold falder ud før bogens planlagte levetid er nået, er det naturligvis et problem, men når den fræsede omslagsbog er en lokaltelefonbog som skal holde mindst 12 måneder, er løsningen optimal. Den optimale løsning er altså et resultat af omtanke ved tilrettelægningen og den gode tekniske udførelse. I forhold til omslagsbogen er følgende problemer velkendte.

  • Tekster tæt ved ryggen kan ikke læses fordi bogen ikke vil lukke helt op.

  • Tekster ved ryggen på side 1 dækkes af omslaget hvis dette sidelimes.

  • En del af tekster og illustrationer til kant i ryggen forsvinder, fordi man ikke har taget højde for at bogen skal fræses 3 mm i ryggen.

  • Kartonomslaget til en tynd bog har for høj gramvægt. Derfor skiller bogen ad efter kort tids brug. Op til 5-6 mm rygbredde kan 150 til 170 g/m2 være passende.

  • Siderne falder ud. Et ringe produkt p.g.a. forkert fiberretning eller for høj gramvægt til en smal bog.

Tilrettelægning af omslagsbøger

I forbindelse med tilrettelægningen af en omslagsbog bør følgende punkter iagttages.

  • Forlang rigtig fiberretning.

  • Der må ikke være trykfarve der hvor limen skal binde.

  • Vælg ikke høj gramvægt til indholdet i smalle bøger. F.eks. ikke over 100 g/m2.

  • Skal bogbinderen lave en dummy i fuld størrelse til mig så jeg kan vurdere bogens egenskaber?

  • Skal omslaget lakeres eller kacheres?

  • Kræver formgivningen at rygbredden fastlægges med stor nøjagtighed? så lav en dummy.

  • Hvilken falsning giver optimal kvalitet og økonomi? 8, 16 og 12 sider ses ofte.

  • Skal arkene have arksignatur? Skal arkene have optagningsmærker?

  • Hvis omslaget skal have flapper forrest eller bagerst skal man tage stilling til, om 1 mm af indholdet må kunne ses eller om omslaget skal være større end indholdet. Den sidste løsning er den dyreste.

  • Ang. bogens format og rygbredde (klæbebinderens begrænsninger). I mange bogbinderier er det mindste format er ca. 100 x 125 mm. og det største format er ca. 290 x 510 mm. Tal med bogbinderen ved større eller mindre formater. Bogens rygbredde kan mange steder være fra ca. 3 mm. til ca. 65 mm.

Indbundne bøger

Indbundne bøger med et stift bind kan enten indbindes manuelt eller på maskine. Den mest anvendte metode er den såkaldte forlagsindbinding, hvor såvel bogblok som bogbind fremstilles på maskine og samles på maskine. Bogblokken er som hovedregel garnhæftet. Fadensiegel er også en mulighed, og når en klæbebinder anvendes til at klargøre bogblokken, kan selv den fræsede bogblok anvendes til den indbundne bog.

Den indbundne bog kan fremstilles så den bliver yderst holdbar og metoden giver bogtilrettelæggeren en bredt spektrum af valgmuligheder når en bogtitel skal indbindes. Bindet som beskytter bogens indhold, kan udformes på mange måder, der vil bidrage til at give bogen sit særpræg og hermed gøre bogen unik. Bogtilrettelæggerens valg af forsatspapir og eventuelt kapitælbånd bidrager også til at skabe en smuk bog.

En kompliceret proces

Bogens fremstillingsproces omfatter mange discipliner, skæring, falsning, optagning, garnhæftning, bindfremstilling osv. Processen er på de største bogbinderier meget automatiseret og integreret, mens det i de mindre bogbinderier er almindeligt at mellemlagre bogens dele imellem disciplinerne, hvilket giver en noget længere produktionstid.

Bogblokken

Bogens indhold, bogblokken, består af falseark der er i de fleste bøger er hæftet (syet) sammen. Falsearkene lægges først i den rigtige rækkefølge i en optagningsmaskine. Herefter "sys" falsearkene sammen med hørtråde til en bogblok i garnhæftningsmaskinen. Der kan på det første og det sidste falseark i bogen være påklæbet et 4 siders ark. Dette ark kaldes for forsatsen og er ofte en tonet eller kulørt papirkvalitet, der i farven passer godt til bogens omslag. Efter garnhæftningen stryges der et tyndt lag lim på bogblokkens ryg og denne overtrækkes med et stykke gaze eller crepe papir. Ved limning af bøger med gaze, anvendes der en limemaskine. Alternativt kan bogen limes i en klæbebinder, hvor bogryggen så overtrækkes med rotorkrep. Når limen er tør renskæres bogblokken i en treknivsautomat. Bogblokken er nu klar. Gaze kan, når bogblokken “kun” har rotorkrep, limes på i boggaden, for en forøget holdbarhed.


Bindet

Bogens bind laves på en bindsamlemaskine. Bindets overtræksmateriale, dvs. bogens forside, ryg og bagside, er almindeligvis et kacheret trykark eller stof (shirting) der findes i mange kulører. Bindet kan udføres som helbind hvor overtrækket dækker både for- og bagside samt ryggen eller som halvbind hvor sider og ryggen overtrækkes med to forskellige materialer. Hvis overtrækket er shirting skal bindet dekoreres i en forgylderpresse.

Presseforgylderen er en trykpresse, der ved hjælp af en kliché som opvarmes og en speciel folie hvorpå farven sidder, kan trykke på bindet. Bogen titel, forlag, forfatter m.v. kan trykkes på bindet med denne metode. Metoden kaldes også for foliepræg, og folien fås i mange farver - guld, sølv, samt diverse kulører. Foruden det trykte overtræk eller shirting findes der en række specialpapirer til overtræk som kan være silikone eller plastbehandlet. De kan endvidere være præget så det ligner et skind.


Boggaden

Den største og mest komplicerede maskine i bogbinderiet er boggaden, hvori bogen får sin endelige form. Her udføres flere arbejdsoperationer efter hinanden uden afbrydelser. Den renskårede bogblok forenes her med bindet, bogen presses og falsen nedbrændes, hvorefter den færdige indbundne bog er klar. Hvis bogen skal forsynes med et smudsomslag lægges det dog om til allersidst.

Foruden indhængningen hvor bogblokken placeres i bindet, foretages der forinden en række arbejdstrin med bindet og bogblokken. Hvis bogen har rund ryg, er bindet blevet rundet og bogblokken er rundet og afpresset. På bogblokkens ryg kan der klæbes kapitælbånd og bogen kan isættes et bogmærke-bånd. Endvidere kan bogryggen påsættes gaze, hvis dette ikke er sket i en limemaskine.


Håndindbinding

Forlagsbogfremstilling foregår i dag som en højt industrialiseret proces hvor håndarbejde ikke indgår. Der er dog stadig opgaver der, ikke passer til de store industribogbinderier og som kun et mindre antal håndbogbinderier kan udføre. Den eksklusive og unikke indbinding i skind er en opgave som håndbogbinderen kan udføre. Bogen kan forsynes med guldsnit eller hånddekoreret papir og bindet kan udsmykkes med skindnedfældning samt håndforgyldning.

Udførelsen af den håndindbundne bog kræver at bogbinderen har stor viden og færdighed i forskellige indbindingsprincipper samt behandling af de mange forskellige muligheder materialet kan give. En god indsigt i æstetik må bogbinderen også have for at udføre sit arbejde som i nogle tilfælde kan betegnes som kunsthåndværk.

Håndbogbinderen restaurerer desuden gamle bind, hvilket f.eks. for Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet er en vigtig opgave for bevarelse af Danmarks kulturskat. Af mindre præstigefyldte opgaver kan nævnes reparation af nye bøger med fejl som kan rettes, og indbinding af tidsskriftårgange, fag- og skønlitteratur og offentlige dokumenter der skal arkiveres.


Faldgruber ved den indbundne bog

Ved enhver grafisk produktion er intentionen et tilfredsstillende resultat både hvad angår trykkvaliteten og tryksagens udseende samt holdbarheden og anvendeligheden. Det lykkedes dog ikke altid helt og i forhold til den indbundne bog er følgende problemer velkendte.

  • Et ringe produkt p.g.a. forkert baneretning. Hvis papirets fiberretning ikke er parallel med tryksagens ryg vil det altid forringe bogens egenskaber.

  • Gramvægten kan også være for høj ved en bog i et smalt format.

  • Det trykte overtræk brister i fals og hjørner fordi det “kun” er lakeret og ikke kacheret.

  • Tekster tæt ved ryggen “forsvinder” lidt fordi bogens store omfang betyder at bogen ikke “lukker helt op” når den ligger opslået. (kig på en bog med samme omfang og format når du fastlægger din rygmargen).

  • Foruden de ovenfor nævnte fejl som må tilskrives tilrettelægningen, kan der undervejs i færdiggørelsesprocessen ske større eller mindre tekniske svigt som kan resultere i skævheder, limafsmitning, farveafsmitning, ridser m.v.

Overvejelser ved tilrettelægningen

Som tilrettelægger bør man være opmærksom på følgende vigtige forhold.

  • Rigtig baneretning er vigtig.

  • Bogens format. A4 i tværformat må indhænges i hånden! (se alm. formater nedenfor).

  • Skal bogbinderen lave en dummy i fuld størrelse til mig så jeg kan vurdere bogens egenskaber?

  • Kræver formgivningen at rygbredden fastlægges med stor nøjagtighed? så lav en dummy.

  • Vælge materiale til bindets overtræk. Ved trykt overtræk bør man kachere dette.

  • Hvilken falsning giver optimal kvalitet og økonomi? 8, 16 og 12 sider ses ofte.

  • Skal arkene have arksignatur?

  • Skal arkene have optagningsmærker?

  • Skal forsats/bagsats være indbygget? (dvs. man bruger de første 4 sider i det første ark i bogen som forsats og de sidste 4 sider i det sidste ark som bagsats. Det er kun en god ide ved ubestrøget papir, idet dette ark skal være velegnet til limningen ved indhængningen.

  • Vælg ikke høj gramvægt til indholdet i smalle bøger. F.eks. ikke over 100 g/m2.

  • Ang. bogens format og rygbredde (boggadens begrænsninger). I mange bogbinderier er det mindste format er ca. 100 x 125 mm. og det største format er ca. 270 x 365 mm. Tal med bogbinderen ved større eller mindre formater. Bogens rygbredde kan mange steder være fra ca. 4 mm. til ca. 70 mm.

  • Der må ikke være trykfarve der får berøring med klæbestoffet i ryggen, grundet mulig materialevandring og problemer med overfladespændingen ved limningen.

Spiralindbinding og andre bogtyper

Af andre indbindingsmetoder kan nævnes sidehæftning af løsblade, spiralindbinding og påsætning af en plastryg. Disse metoder anvendes normalt til f.eks. samling af rapporter, kompendier, salgsmateriale (f.eks. et forretningstilbud), samt blokke hvor arkene har en perforering så de kan afrives. Spiralindbinding egner sig til bøger og hæfter som skal kunne ligge opslåede uden læseren holder bogen. Det kan f.eks. være manualer, musikbøger (nodehæfte), atlas og kort, kalendere, tekniske bøger og skolebøger m.m.

Mekanisk indbinding

Disse metoder har fællesbetegnelsen mekanisk indbinding fordi der ikke anvendes lim til indbindingen.

Ved spiralindbinding anvendes der optagningsmaskiner (kollatorer) som optager løsbladene så de ligger i rigtig rækkefølge. Derefter hulles arkene i en hulmaskine (manuel type eller fuldautomatisk) hvorefter spiralen isættes i indbindingsmaskiner. Hæfter med et mindre omfang udskydes (f.eks. 8 til 48 sider) som løsblade der skæres fra hinanden i en programskæremaskine.

Bøger med et omfang på f.eks. 96 sider og opefter kan med fordel udskydes til falsning. Bogens ark falses, optages, klæbebindes og renskæres på tre sider i en treknivs-automat. Ryggen afskæres i en programskæremaskine hvorefter bogens sider ligger i rækkefølge som løsblade. Udstansning af huller og isætning af spiral sker som beskrevet ovenfor.


Tilrettelægning ved spiralindbinding

Ved tilrettelægning af hæfter og bøger som skal spiralindbindes bør man overveje følgende punkter:

  • Vælg en gramvægt og papirkvalitet til indholdet som kan holde til udstansning m.v. (f.eks. min. 100 g/m2) og kartonomslag (f.eks. min 200 g/m2).

  • Tryksager med et lille omfang (op til 48 sider f.eks.) kan optages som løsblade. Lav udskydningen hertil.

  • Større omfang (fra 64 sider f.eks. kan med fordel falses og optages). Lav udskydningen hertil.

  • Husk at hullerne fylder fra 5 til 15 mm i siderne. Gør plads hertil i designet, f.eks. med en hvid margen.

  • Bøger kan almindeligvis laves i tykkelser op til ca. 20 mm. Formater fra A6 (105x148mm) til A3 (297x420mm) er muligt. Andre formater, til f.eks. kalendere er også muligt, men aftal her nærmere med bogbinderen.

  • Spiralen fås i flere farver: Blank metal, hvid, sort, grå, blå, grøn, rød, brun, bronze. Specialfarver kan bestilles.


Klik her for at gå tilbage

* juli-2003 *