|
Når
en tryksags indhold når et vist omfang bliver bogen et aktuelt valg
for tryksagens færdiggørelse. Bøger ses med indhold fra f.eks. 48
sider og op til flere hundrede sider. Der er mange forskellige muligheder
for bogens udførelse, der hver for sig giver bogen forskellige egenskaber.
Ønsker til bogens holdbarhed, brugervenlighed og udseende er faktorer
der må overvejes i forhold til økonomien. Imellem den billige fræsede
lokaltelefonbog og den eksklusive indbinding i ægte skind findes
mange kombinationsmuligheder af bogblokbearbejdningen og bogens
omslag eller bind. I dette kapitel er bøgerne opdelt i tre kategorier.
Omslagsbøger, indbundne bøger samt spiralindbinding og andre bogtyper.
Omslagsbogen
En bog består altid af et indhold kaldet bogblokken og noget der
ligger udenom, et kartonomslag eller et stift bind. De to elementer
fremstilles hver for sig. Omslagsbogens bogblok og kartonomslag
samles i en klæbebinder. Ved den indbundne bog, samles bogens bogblok
og bindet i en boggade.
Bogblokken
Bogblokken består at et antal falseark som er lagt efter hinanden
ved optagning. Arkene skal ligge i den rigtige rækkefølge i forhold
til pagineringen. Falseark til bøger har fortløbende paginering.
Her eksempelvis de 5 første ark i en bog. 1. ark 16s. s. 1 - 16
2. ark 16s. s. 17 - 32 3. ark 16s. s. 33 - 48 4. ark 16s. s. 49
- 64 5. ark 16s. s. 65 - 80 Bogblokken kan bearbejdes på en række
forskellige måder hvoraf de mest anvendte nævnes her.
Fræsning
Denne
funktion udføres i en klæbebinder. Der fræses ca. 3 mm. af bogryggen
hvorefter arkene limes sammen ved at påføre lim på bladkanten. Metoden
giver det bedste resultat ved ubestrøgne papirkvaliteter og kan
være meget problematisk ved bestrøgne papirkvaliteter, så en tilfredsstillende
holdbarhed ikke opnås.
Garnhæftning
Den
ældste og mest holdbare metode. Arkene sys med hørtråd sammen til
en sammenhængende bogblok. Ofte anvendes 16 eller 12 siders falseark.
Eventuelle 8 siders falseark bør ikke anbringes sidst i bogblokken,
det sidste 8 siders ark kan f.eks. være næst sidst i bogblokken.
Fadensiegel
(trådforsegling)
Fadensiegel
er et alternativ til garnhæftning. I en fadensiegel-automat trådforsegles
det enkelte falseark med en snoet tråd af bomuld og plasttråd.
Til hvert sting afskæres der et trådstykke som varmeforsegles på
falsearkets ryg. Fadensiegel-automaten er koblet til en falsemaskine
som laver arkets falsebrud, undtagen det sidste brud, som laves
ved en knivfals efter fadensiegel-automaten. Stinglængden er fast
ca. 8 mm. mens afstanden mellem stingene er noget større. Dette
er til forskel fra garnhæftning hvor stingbredde og afstanden imellem
stingene som regel er ens. I sammenligning med den garnhæftede bog
spare man tid når bogen laves med fadensiegel. Bogens ark er klar
til optagning, limning i en klæbebinder og renskæring umiddelbart
efter falsningen.
Andre
metoder
Perfobinding
eller stanserforering er en metode hvor et 8 mm aflangt felt udstanses
i falsemaskinen. Metoden er et alternativ til den fræsede omslagsbog.
Otabind (vist nedenfor) og Repkover er nogle patenterede metoder,
der giver omslagsbogen et forbedret opluk hvilken betyder at bogen
ikke er tilbøjelig til at lukke i ad sig selv når den ligger opslået
på et bord.
Kartonomslaget
Omslagsbogens
omslag er af karton. En variant af det almindelige omslag er et
tre- eller firefløjet omslag. Hvis omslaget har to flapper skal
bogblokkens forkantsnit renskæres inden bogen klæbebindes forudsat
at indholdet ikke må “stikke” ca. 1-2 mm. ud. Kartonkvaliteten er
ofte ensidig bestrøget. Indvendig i ryggen skal omslaget være limbart,
derfor skal ryggens indvendige side holdes fri for trykfarve hvis
omsalget har tryk på de indvendige sider. Omslagskartonens gramvægt
skal være tilpasset bogens tykkelse. Op til 5-6 mm rygbredde kan
150 til 170 g/m2 være et passende bud. Omslaget bør lakeres eller
kacheres for at give den nødvendige slidstyrke. Og for at sikre,
at bogen’s forarbejdning i bogbinderiet ikke forårsager uønskede
ridser eller afsmitninger.
Klæbebinding
Den
centrale maskine til fremstilling af omslagsbogen er klæbebinderen.
Der findes forskellige maskintyper, men fælles for dem er at bogblokken
fastholdes i en transportklemme bestående af to metalplader der
presser bogblokken sammen fra for- og bagsiden. Således fastholdt
passere bogen nu et antal stationer hvor forskellige bearbejdninger
kan foregå. Klæbebinderen kan f.eks. have 21 klemmer.
Ofte
ses tre maskiner sammensat til en klæbebindingsgade. En optager,
en klæbebinder og en treknivsautomat. Her kan falseark fra bogbinderens
falsemaskine eller rotationsfalsede læg hurtig blive lavet til fræsede
omslagsbøger. Ved den såkaldte fræsede omslagsbog afskæres arkene
i ryggen ved passage over en roterende fræser, således at bogen
består af løse blade. Bogen passerer derefter et limværk hvor der
påføres et lag opvarmet hotmeltlim. Inden limen er afkølet føres
bogblokken frem til omslagsstationen hvor omslaget sættes på. Bogen
mangler nu renskæring hvilket sker i en treknivsautomat som er in-line
forbundet til klæbebinderen. Denne metode anvendes f.eks. til fremstilling
af billigbøger, kataloger, telefonbøger samt limfræsede tidsskrifter
og brochurer.
Ved tilrettelægning
skal man ved trykformatberegningen huske at tillægge de 2 x 3 mm.
i bogens ryg der bliver fræset bort.
Garnhæftede
omslagsbøger
En garnhæftet
bogblok eller ark med fadensiegel kan også bearbejdes i en klæbebinder.
Garnhæftede bogblokke ilægges kontinuerligt i en bogblok ilægger,
manuelt fra en palle. Ark med fadensiegel kan fødes til klæbebinderen
fra en optager som er sat in-line i forbindelse med klæbebinderen.
Varm
eller kold lim
I
klæbebinderen kan man bruge en varm lim (Hotmelt). Denne lim opvarmes
til cirka 170 grader. Når limen afkøles hærder den straks - og dette
sker på få sekunder. Når man klæbebinder med varm lim, kan bøgerne
renskæres i treknivsautomaten umiddelbart efter de forlader klæbebinderen.
Den "kolde lim" er en vandbaseret lim. Den kaldes også hvid lim
eller PVA lim. Da vandet skal fordampe, kræver denne limtype en
vis tørretid inden bøgerne kan renskæres. Den kolde lim er meget
fleksibel, selv efter flere år, og er derfor en meget holdbar løsning,
men også en del dyrere end varm lim.
Sidelim
Bogens
holdbarhed forøges hvis man i klæbebinderen påfører sidelim. Sidelimen
påføres ca. 5 mm ud fra ryggen på bogblokkens for- og bagside. Omslaget
rilles med fire i stedet for to rilninger. Bogen bliver mere holdbar
men også mere stiv i ryggen, så designeren skal, hvis denne løsning
vælges, tage højde for en mere “lukket bog” som klemmer sammen i
ryggen, ved sit valg af rygmargen.
Faldgruber
ved omslagsbogen
De
fleste har prøvet at læse en gammel paperback bog hvor indholdet
var mere eller mindre løsbladssystem. Hvis bogens indhold falder
ud før bogens planlagte levetid er nået, er det naturligvis et problem,
men når den fræsede omslagsbog er en lokaltelefonbog som skal holde
mindst 12 måneder, er løsningen optimal. Den optimale løsning er
altså et resultat af omtanke ved tilrettelægningen og den gode tekniske
udførelse. I forhold til omslagsbogen er følgende problemer velkendte.
- Tekster
tæt ved ryggen kan ikke læses fordi bogen ikke vil lukke helt
op.
- Tekster
ved ryggen på side 1 dækkes af omslaget hvis dette sidelimes.
- En
del af tekster og illustrationer til kant i ryggen forsvinder,
fordi man ikke har taget højde for at bogen skal fræses 3 mm i
ryggen.
- Kartonomslaget
til en tynd bog har for høj gramvægt. Derfor skiller bogen ad
efter kort tids brug. Op til 5-6 mm rygbredde kan 150 til 170
g/m2 være passende.
- Siderne
falder ud. Et ringe produkt p.g.a. forkert fiberretning eller
for høj gramvægt til en smal bog.
Tilrettelægning
af omslagsbøger
I
forbindelse med tilrettelægningen af en omslagsbog bør følgende
punkter iagttages.
- Forlang
rigtig fiberretning.
- Der
må ikke være trykfarve der hvor limen skal binde.
- Vælg
ikke høj gramvægt til indholdet i smalle bøger. F.eks. ikke over
100 g/m2.
- Skal
bogbinderen lave en dummy i fuld størrelse til mig så jeg kan
vurdere bogens egenskaber?
- Skal
omslaget lakeres eller kacheres?
- Kræver
formgivningen at rygbredden fastlægges med stor nøjagtighed? så
lav en dummy.
- Hvilken
falsning giver optimal kvalitet og økonomi? 8, 16 og 12 sider
ses ofte.
- Skal
arkene have arksignatur? Skal arkene have optagningsmærker?
- Hvis
omslaget skal have flapper forrest eller bagerst skal man tage
stilling til, om 1 mm af indholdet må kunne ses eller om omslaget
skal være større end indholdet. Den sidste løsning er den dyreste.
- Ang.
bogens format og rygbredde (klæbebinderens begrænsninger). I mange
bogbinderier er det mindste format er ca. 100 x 125 mm. og det
største format er ca. 290 x 510 mm. Tal med bogbinderen ved større
eller mindre formater. Bogens rygbredde kan mange steder være
fra ca. 3 mm. til ca. 65 mm.
Indbundne
bøger
Indbundne
bøger med et stift bind kan enten indbindes manuelt eller på maskine.
Den mest anvendte metode er den såkaldte forlagsindbinding, hvor
såvel bogblok som bogbind fremstilles på maskine og samles på maskine.
Bogblokken er som hovedregel garnhæftet. Fadensiegel er også en
mulighed, og når en klæbebinder anvendes til at klargøre bogblokken,
kan selv den fræsede bogblok anvendes til den indbundne bog.
Den indbundne
bog kan fremstilles så den bliver yderst holdbar og metoden giver
bogtilrettelæggeren en bredt spektrum af valgmuligheder når en bogtitel
skal indbindes. Bindet som beskytter bogens indhold, kan udformes
på mange måder, der vil bidrage til at give bogen sit særpræg og
hermed gøre bogen unik. Bogtilrettelæggerens valg af forsatspapir
og eventuelt kapitælbånd bidrager også til at skabe en smuk bog.
En
kompliceret proces
Bogens
fremstillingsproces omfatter mange discipliner, skæring, falsning,
optagning, garnhæftning, bindfremstilling osv. Processen er på de
største bogbinderier meget automatiseret og integreret, mens det
i de mindre bogbinderier er almindeligt at mellemlagre bogens dele
imellem disciplinerne, hvilket giver en noget længere produktionstid.
Bogblokken
Bogens
indhold, bogblokken, består af falseark der er i de fleste bøger
er hæftet (syet) sammen. Falsearkene lægges først i den rigtige
rækkefølge i en optagningsmaskine. Herefter "sys" falsearkene sammen
med hørtråde til en bogblok i garnhæftningsmaskinen. Der kan på
det første og det sidste falseark i bogen være påklæbet et 4 siders
ark. Dette ark kaldes for forsatsen og er ofte en tonet eller kulørt
papirkvalitet, der i farven passer godt til bogens omslag. Efter
garnhæftningen stryges der et tyndt lag lim på bogblokkens ryg og
denne overtrækkes med et stykke gaze eller crepe papir. Ved limning
af bøger med gaze, anvendes der en limemaskine. Alternativt kan
bogen limes i en klæbebinder, hvor bogryggen så overtrækkes med
rotorkrep. Når limen er tør renskæres bogblokken i en treknivsautomat.
Bogblokken er nu klar. Gaze kan, når bogblokken “kun” har rotorkrep,
limes på i boggaden, for en forøget holdbarhed.
Bindet
Bogens
bind laves på en bindsamlemaskine. Bindets overtræksmateriale, dvs.
bogens forside, ryg og bagside, er almindeligvis et kacheret trykark
eller stof (shirting) der findes i mange kulører. Bindet kan udføres
som helbind hvor overtrækket dækker både for- og bagside samt ryggen
eller som halvbind hvor sider og ryggen overtrækkes med to forskellige
materialer. Hvis overtrækket er shirting skal bindet dekoreres i
en forgylderpresse.
Presseforgylderen
er en trykpresse, der ved hjælp af en kliché som opvarmes og en
speciel folie hvorpå farven sidder, kan trykke på bindet. Bogen
titel, forlag, forfatter m.v. kan trykkes på bindet med denne metode.
Metoden kaldes også for foliepræg, og folien fås i mange farver
- guld, sølv, samt diverse kulører. Foruden det trykte overtræk
eller shirting findes der en række specialpapirer til overtræk som
kan være silikone eller plastbehandlet. De kan endvidere være præget
så det ligner et skind.
Boggaden
Den
største og mest komplicerede maskine i bogbinderiet er boggaden,
hvori bogen får sin endelige form. Her udføres flere arbejdsoperationer
efter hinanden uden afbrydelser. Den renskårede bogblok forenes
her med bindet, bogen presses og falsen nedbrændes, hvorefter den
færdige indbundne bog er klar. Hvis bogen skal forsynes med et smudsomslag
lægges det dog om til allersidst.
Foruden
indhængningen hvor bogblokken placeres i bindet, foretages der forinden
en række arbejdstrin med bindet og bogblokken. Hvis bogen har rund
ryg, er bindet blevet rundet og bogblokken er rundet og afpresset.
På bogblokkens ryg kan der klæbes kapitælbånd og bogen kan isættes
et bogmærke-bånd. Endvidere kan bogryggen påsættes gaze, hvis dette
ikke er sket i en limemaskine.
Håndindbinding
Forlagsbogfremstilling
foregår i dag som en højt industrialiseret proces hvor håndarbejde
ikke indgår. Der er dog stadig opgaver der, ikke passer til de store
industribogbinderier og som kun et mindre antal håndbogbinderier
kan udføre. Den eksklusive og unikke indbinding i skind er en opgave
som håndbogbinderen kan udføre. Bogen kan forsynes med guldsnit
eller hånddekoreret papir og bindet kan udsmykkes med skindnedfældning
samt håndforgyldning.
Udførelsen
af den håndindbundne bog kræver at bogbinderen har stor viden og
færdighed i forskellige indbindingsprincipper samt behandling af
de mange forskellige muligheder materialet kan give. En god indsigt
i æstetik må bogbinderen også have for at udføre sit arbejde som
i nogle tilfælde kan betegnes som kunsthåndværk.
Håndbogbinderen
restaurerer desuden gamle bind, hvilket f.eks. for Det Kongelige
Bibliotek og Rigsarkivet er en vigtig opgave for bevarelse af Danmarks
kulturskat. Af mindre præstigefyldte opgaver kan nævnes reparation
af nye bøger med fejl som kan rettes, og indbinding af tidsskriftårgange,
fag- og skønlitteratur og offentlige dokumenter der skal arkiveres.
Faldgruber
ved den indbundne bog
Ved
enhver grafisk produktion er intentionen et tilfredsstillende resultat
både hvad angår trykkvaliteten og tryksagens udseende samt holdbarheden
og anvendeligheden. Det lykkedes dog ikke altid helt og i forhold
til den indbundne bog er følgende problemer velkendte.
- Et
ringe produkt p.g.a. forkert baneretning. Hvis papirets fiberretning
ikke er parallel med tryksagens ryg vil det altid forringe bogens
egenskaber.
- Gramvægten
kan også være for høj ved en bog i et smalt format.
- Det
trykte overtræk brister i fals og hjørner fordi det “kun” er lakeret
og ikke kacheret.
- Tekster
tæt ved ryggen “forsvinder” lidt fordi bogens store omfang betyder
at bogen ikke “lukker helt op” når den ligger opslået. (kig på
en bog med samme omfang og format når du fastlægger din rygmargen).
- Foruden
de ovenfor nævnte fejl som må tilskrives tilrettelægningen, kan
der undervejs i færdiggørelsesprocessen ske større eller mindre
tekniske svigt som kan resultere i skævheder, limafsmitning, farveafsmitning,
ridser m.v.
Overvejelser
ved tilrettelægningen
Som
tilrettelægger bør man være opmærksom på følgende vigtige forhold.
- Rigtig
baneretning er vigtig.
- Bogens
format. A4 i tværformat må indhænges i hånden! (se alm. formater
nedenfor).
- Skal
bogbinderen lave en dummy i fuld størrelse til mig så jeg kan
vurdere bogens egenskaber?
- Kræver
formgivningen at rygbredden fastlægges med stor nøjagtighed? så
lav en dummy.
- Vælge
materiale til bindets overtræk. Ved trykt overtræk bør man kachere
dette.
- Hvilken
falsning giver optimal kvalitet og økonomi? 8, 16 og 12 sider
ses ofte.
- Skal
arkene have arksignatur?
- Skal
arkene have optagningsmærker?
- Skal
forsats/bagsats være indbygget? (dvs. man bruger de første 4 sider
i det første ark i bogen som forsats og de sidste 4 sider i det
sidste ark som bagsats. Det er kun en god ide ved ubestrøget papir,
idet dette ark skal være velegnet til limningen ved indhængningen.
- Vælg
ikke høj gramvægt til indholdet i smalle bøger. F.eks. ikke over
100 g/m2.
- Ang.
bogens format og rygbredde (boggadens begrænsninger). I mange
bogbinderier er det mindste format er ca. 100 x 125 mm. og det
største format er ca. 270 x 365 mm. Tal med bogbinderen ved større
eller mindre formater. Bogens rygbredde kan mange steder være
fra ca. 4 mm. til ca. 70 mm.
- Der
må ikke være trykfarve der får berøring med klæbestoffet i ryggen,
grundet mulig materialevandring og problemer med overfladespændingen
ved limningen.
Spiralindbinding
og andre bogtyper
Af
andre indbindingsmetoder kan nævnes sidehæftning af løsblade, spiralindbinding
og påsætning af en plastryg. Disse metoder anvendes normalt til
f.eks. samling af rapporter, kompendier, salgsmateriale (f.eks.
et forretningstilbud), samt blokke hvor arkene har en perforering
så de kan afrives. Spiralindbinding egner sig til bøger og hæfter
som skal kunne ligge opslåede uden læseren holder bogen. Det kan
f.eks. være manualer, musikbøger (nodehæfte), atlas og kort, kalendere,
tekniske bøger og skolebøger m.m.
Mekanisk
indbinding
Disse
metoder har fællesbetegnelsen mekanisk indbinding fordi der ikke
anvendes lim til indbindingen.
Ved spiralindbinding
anvendes der optagningsmaskiner (kollatorer) som optager løsbladene
så de ligger i rigtig rækkefølge. Derefter hulles arkene i en hulmaskine
(manuel type eller fuldautomatisk) hvorefter spiralen isættes i
indbindingsmaskiner. Hæfter med et mindre omfang udskydes (f.eks.
8 til 48 sider) som løsblade der skæres fra hinanden i en programskæremaskine.
Bøger
med et omfang på f.eks. 96 sider og opefter kan med fordel udskydes
til falsning. Bogens ark falses, optages, klæbebindes og renskæres
på tre sider i en treknivs-automat. Ryggen afskæres i en programskæremaskine
hvorefter bogens sider ligger i rækkefølge som løsblade. Udstansning
af huller og isætning af spiral sker som beskrevet ovenfor.
Tilrettelægning
ved spiralindbinding
Ved
tilrettelægning af hæfter og bøger som skal spiralindbindes bør
man overveje følgende punkter:
- Vælg
en gramvægt og papirkvalitet til indholdet som kan holde til udstansning
m.v. (f.eks. min. 100 g/m2) og kartonomslag (f.eks. min 200 g/m2).
- Tryksager
med et lille omfang (op til 48 sider f.eks.) kan optages som løsblade.
Lav udskydningen hertil.
- Større
omfang (fra 64 sider f.eks. kan med fordel falses og optages).
Lav udskydningen hertil.
- Husk
at hullerne fylder fra 5 til 15 mm i siderne. Gør plads hertil
i designet, f.eks. med en hvid margen.
- Bøger
kan almindeligvis laves i tykkelser op til ca. 20 mm. Formater
fra A6 (105x148mm) til A3 (297x420mm) er muligt. Andre formater,
til f.eks. kalendere er også muligt, men aftal her nærmere med
bogbinderen.
- Spiralen
fås i flere farver: Blank metal, hvid, sort, grå, blå, grøn, rød,
brun, bronze. Specialfarver kan bestilles.
|
