Færdiggørelsesteknik

4. del

Overfladebehandling og emballering

Inden tryksagen får sin endelige form, har dele heraf ofte modtaget en form for overflade- eller anden efterbehandling af det trykte ark (planoark). I den følgende tekst omtales en række muligheder.

Ved prestigebetonede tryksager gøres det ofte dels for at forøge glansen i farverne, dels for at beskytte overfladen. Allerede ved processerne i bogbinderiet løber man nemlig en risiko for, at det ubeskyttede tryk ridses. Også den færdige tryksag vil være uhyre følsom for fingeraftryk, især i store dækkede, blanke flader. Under brugen vil mange ubeskyttede tryksager desværre let blive slidt, så trykket skades. Dette gælder især mange emballager, der allerede under transporten kommer ud for slidpåvirkning. Ligeledes vil bogomslag eller omslag til hæfter blive slidt under brugen. I visse tilfælde anvendes trykfarver, der kan give afsmitning under en eller anden form.

Karakteristisk på chokoladeemballage, tobaksemballage eller vinetiketter er guldbronzering, der i sin fornemste form, støvebronzering, giver dårlig binding af de ret grove bronzekorn og dermed forurening af ubetrykte arealer på arket, eller udtværing af guldbronzen. Her vil en lakering kunne binde bronzepulveret på overfladen. Der anvendes også bestemte staffagefarver, som kun kan opnås ved yderst kraftig pigmenterede trykfarver, med stor farvekraft. Disse kan let give anledning til afsmitning ved gnidning, selvom der fra farvefabrikkernes side er gjort meget for at forbedre farvernes gnidefasthed, en farveegenskab der afhænger af papirets eller kartonens tryktekniske egenskaber, f.eks. overfladens ruhed og indsugningsevne. Også her kan lakering komme på tale.

Lakering

Den billigste form for lakering foregår i en arkoffsetmaskine. Tryklakken er en farveløs og glansfuld trykfarve, der påføres med en offsetplade fremstillet til formålet. Man kan således bestemme, at visse arealer, f.eks. limflader og arkkanter, ikke skal lakeres. Tryklak kan kun påføres i lagtykkelser, der ikke væsentligt overskrider det normale farvelag i offset (1-2 mikron) og både den opnåelige glans og beskyttelse er begrænset. Endvidere er lakeringsprocessen ikke altid let at foretage, da tørringen af tryklakken foregår ved oxidation og således tager adskillige timer. Tryklakering foretages også i andre trykmetoder end offset. I både flexografi og dybtryk lakeres på trykpressen, og serigrafi anvendes også til lakering, f.eks. med UV-tørrende lak.

Lakværk

På moderne trykmaskiner kan maskinen være udstyret med et specielt lakværk, hvor UV-lak eller vandlak (dispersionslak) kan anvendes, afhængig af trykmaskinens tørresektion. Vandlak påført fra et separat lakværk fordrer en tørresektion i udlægget. Lakværket kan påføre en tykkere lakfilm end ved lakering med tryklak og det stiller særlige krav til tørresystemet.

Tørresystemet kan være sammensat af IR-tørring, varm blæseluft, samt udsugning til bortskaffelse af det fordampede vand. UV-lak påført fra et separat lakværk fordrer ligeledes en tørresektion i udlægget. Tørresystemet består af UV-lamper, samt blæseluft og udsugning til bortskaffelse af den ozon der udvikles ved processen. Når UV-lak og vandlak påføres fra et lakværk, er det en gummidug der “indfarver” trykarket. Gummidugen pakkes op med et såkaldt formatark, der er lidt mindre end det ark der trykkes på. På den måde friholdes en margen på ca. 5 mm. rundt i arkkanten for lak, hvilket modvirker tendens til sammenbrænding i udlægget.

Partiel lakering kan laves på 2 måder i lakværket. Enten med en flexokliché f.eks. en Cyrel plade eller ved hjælp af en speciel gummidug, i hvilken man kan udskære og fjerne de felter, der skal friholdes for lak. En Cyrel plade belyses med negative sidefilm monteret op på en klarfolie (formmontagen). I en rundbelyser kan Cyrelpladen belyses med film der ikke er krympet.

Off-line lakering

Med særlige lakermaskiner kan der foretages off-line lakering af papir og karton. Her anvendes lakker af forskellig type, og det er karakteristisk, at man er i stand til at påføre langt større lag lak end ved maskinlakering. Der opnås derfor betydeligt større glans og bedre beskyttelse af trykket.

Kachering

Kachering kommer fra det tyske ord "Kachierung", der betyder lagvis sammenklæbning. Kachering eller påføring af en tynd plastfolie på tryksagens overflade giver en yderligere forøgelse af glansen og forbedrer tryksagens modstandsdygtighed og rivefasthed. Der bruges en hel del forskellige folier afhængig af de krav man stiller. Blandt disse folier kan nævnes celluloseacetat, polypropylen, PVC, polyester og polyethylen.

Mest anvendt er "orienteret polypropylen" (OPP) eller acetatfolie med en tykkelse på 10-30 mikron, blank eller mat. Selve kacheringsprocessen foregår ved, at folien først påføres en klæber, der ved varme og ventilation næsten helt tørres og derefter under tryk samles med de ark, der skal kacheres. Herefter skæres foliebanen i stykker, der svarer til arkene.

Der anvendes klæbemidler af forskellig type til kacheringen, alt efter hvilke materialer (papir/karton) der benyttes, f.eks. en tokomponent klæber. Ved kachering kan der kan også være problemer med vedhæftningen pga. for surt papir (pH) og ikke mindst pga. det pulver trykkeren kommer på arkene for at undgå afsmitning.

Laminering

Ved laminering forstås egentlig blot at lægge ting i lag, og det fremkomne produkt kaldes laminat. Inden for den grafiske industri kendes denne betegnelse fra emballageindustrien, hvor det specielt drejer sig om materialer, der består af flere lag forskellig plast, eller af papir og plast eller metalfolie. Årsagen til, at man her kombinerer flere forskellige materialer er, at man derved får et produkt, der forener materialernes forskellige egenskaber i form af styrke m.m.

Laminering af tryksager er en proces, hvor et tryk på papir eller karton svejses inde mellem to lag plastfolie. Herved fremkommer et ret stift skilt eller kort, hvor trykket er beskyttet mod selv meget kraftige mekaniske påvirkninger. Metoden anvendes f.eks. til medlemskort, lommekalendere, skilte og forskellige former for "point of sales" materialer.

Der skelnes mellem kold og varm laminering. Ved kold laminering benyttes en selvklæbende folie. Ved varm laminering benyttes et laminat der ved opvarmning og valsepres smeltes fast til trykarket.

Andre typer efterbehandlinger

Foruden lakering og kachering af planoark som anvendes i de nævnte sammenhænge kan arket også (til)trykkes med folieprægning når en optimal metalfarve ønskes, og papir eller karton kan blindpræges når denne effekt ønskes. Endvidere kan ruder, mønstre o.lign. udstanses i f.eks. omslag. De sidstnævnte efterbehandlingmetoder er beskrevet tidligere i afsnittet om kartonnage og trykmetoden bogtryk.

In-line færdiggørelse i trykkeriet

Skæring, limning, perforering, udstansning og andre processer vi betragter som færdiggørelsesprocesser. udføres i en del trykkerier som en integreret del af trykprocessen. Det trykte produkt bliver på denne måde helt eller delvis færdiggjort i trykkeriet. Området der betegnes in-line færdiggørelse benyttes f.eks. ved heatsettrykning, ved formularrotation og ved trykning af selvklæbende etiketter.

Emballering af oplaget

Den færdige tryksag skal emballeres på en måde som beskytter produktet og på en måde som er hensigtsmæssig for den videre distribution og anvendelse. Der er en række muligheder og især ved store oplag bør man tage stilling til de alternative løsninger idet omkostningen for emballering kan variere betydeligt. Ved tryksager som skal husstandsomdeles er det f.eks. besværligt og en unødvendig omkostning at emballere et stort oplag i papkasser.

Emballageovervejelser

Nedenstående punkter kan overvejes i forhold til specifikation af emballering. Hvor meget fylder oplaget? Hvor skal oplaget leveres til? Hvordan er adgangsforholdene der? er der f.eks. en rampe? Hvor længe skal tryksagerne ligge på lager? Skal kasserne mærkes?, Hvad skal der stå på kasserne? Hvordan skal oplaget transporteres? Emballeringsmetode; Løs på palle, i Scantainer, bundtet med krydssnor, i papkasser, foliepakket i stød á xx stk.