Digitalt leksikon om grafisk produktion

Fremstillingsprocessen kort fortalt

 


Hvordan laver man en sidelimet æske?

Et sidelimet æske

Tryksagens data til dette eksempel

Sagens navn / Kunde Kartonemballager til Firma A/S.
Format / Variant
Bredde front er 70 mm.
Højde front er 130 mm.
Bredde side er: 70 mm.

Typen er en sidelimet æske. OHL-type (over hinanden liggende flapper). Kundens designnummer 1245.
Farver
4 farver (CMYK) + dispersionslak.
Oplag
180.000 stk.
Pakning
Pakkes i papkasser.

Procesbeskrivelse

Delprocesser Beskrivelse


Trykning

Opgaven er trykt på kartonformatet 89 x 126 cm smal bane.
Der kan være 9 emner over arket.
Der trykkes 21.000 ark incl. 1000 ark til indstilling af efterfølgende processer samt overskud.





Udstansning Udstansningen foretages i en planstansemaskine af mærket Bobst.
Stanseformen er lavet til formatet 89 x 126 cm og indeholder således også 9 emner. Spildet imellem de 9 emner fjernes i stanseprocessen ved udprikning, men arkene (med de 9 emner) udlægges plano i udlægningen som et sammenhængende ark.




Adskillelse De 21.000 ark er fordelt på 6 paller.
(1000 ark fylder ca. 30 cm i stabelhøjden.)
Ved manuelt arbejde adskilles emnerne der flyttes til 6 tomme paller. Oplaget er nu klar til klæbning.




Klæbemaskine

I klæbemaskinen bukkes æskens 4 hjørner (de lange buk) og der påføres lim på limflappen inden æsken bukkes sammen (to gange). Æskerne presses kort tid i maskinens udlægger inden de pakkes i papkasser. Limen tører helt i papkasserne.





Pakning

Æskerne pakkes i papkasser ved klæbemaskinen og papkasserne stables på paller inden transport til kunden.





Levering til kunden





Produktionstid
opsummeret


180.000 æsker.

. Cirkatider
Trykning (21.000 ark)
ca. 6 timer
Udstansning (21.000 ark)
ca. 6 timer
Adskillelse (v. en medarbejder)
ca. 4 timer
Klæbemaskine og pakning (180.000 emner)
ca. 6 timer
I alt
22 timer



Klik her for at gå tilbage
www.postpress.dk

* januar-2003 *