Digitalt leksikon om grafisk produktion

TBJ's glossar

Brug Crtl + f til søgning efter et ord.

Hvis du har forslag til listen eller kommentarer så send mig en e-mail: Thomas Bo Jensen - tbj@dgh.dk


Syntax:

Dansk ord .. engelsk oversættelse .. tysk .. svensk

Kort forklaring xxxx x xxxxx xxxxx xxx xxx xxx xxxxxxxx xxx xxxxxxxx xx xxxxxxxxx xx xxxxxx xx xxx xxxxxxxxxxxxx xxx. xxxx x xxxxx xxxxx xxx xxx xxx xxxxxxxx xxx xxxxxxxx xx xxxxxxxxx xx xxxxxx xx xxx xxxxxxxxxxxxx xxx.

Ord det blot er oversat står nederst på listen (for hvert bogstav).


Bladguld

Ægte guld (f.eks. 22 karat) i meget tynde ark ca. 1,5 my, som anvendes til guldsnit og dekoration af bindet på den håndindbundne bog.

Boggade

Når flere processer / maskiner er sat i forlængelse af hinanden kaldes det ofte en “gade”, ved bogproduktion en “boggade”. Dispersionsklæber En vandbaseret lim som f.eks. kan anvendes ved klæbebinding.

 


Dobbelproduktion

Når f.eks. to ens hæfter er monteret over hinanden, så de kan falses og samlehæftes som eet produkt. Herved kan produktionshastigheden næsten fordobles. Bøger kan også i nogle tilfælde med fordel færdiggøres i dobbelproduktion.

 


Fadensiegel

Et alternativ til garnhæftning. I en fadensiegel-automat, som en forbundet til en falsemaskine, trådforsegles det enkelte falseark med et antal sting.

Farvet snit

Kulørt snitflade på en bog. Bogens snitflader kaldes topsnit, forkantsnit og bundsnit.

Forsats

Et falset ark, 4 sider, som limes fast på det første og det sidste falseark i en bogblok til en indbunden bog.

 


Hamonikafals

Se zig zag fals.

Hotmelt

Hotmelt er en smelteklæber som opvarmes til cirka 170 grader i limværket. Limtypen anvendes ved klæbebinding.

 


Indstik

Metode til samling af falseark ved fremstilling af klammehæftede produkter. Falsearkene åbnes og “stikkes ind” i hinanden.

 


Kachering

Sammenklæbning af to materialer. F.eks. når et trykt overtræk til en bog bliver kacheret med en tynd polypropylenfolie.

Krydsfals

Falsning hvor bruddene ligger vinkelret på hinanden.

 


Laminering, kold

Laminering med en selvklæbende folie.

Laminering, varm

Laminering med et laminat der ved kontakt med en opvarmet valse klæber til trykarket.

Leporellofals

Se zig-zag fals.

Lumbeck

Emil Lumbeck (1886-1979) opfinderen af den klæbebundne bog.

 


Makulatur

Et trykark, hvor trykket ikke er i orden. Den makulatur der “produceres” ved trykstarten, sorteres fra ved færdiggørelsesprocessen.

Marmorering

En teknik hvor farver dryppes på overfladen af en speciel væske og omrøres så forskellige mønstre dannes. Bruges til fremstilling af marmoreret papir til overtræk og til snitfarvning af håndindbundne bøger.

Mellemsnit

Planlagt spild der hvor to tryksager eller sider mødes i en udskydning. Ofte 10 mm.

 


Omslag

Omslag er ofte trykt på karton eller på en relativ høj gramvægt, f.eks. 150 g/m2. Klammehæftede tryksager kan bestå af et omslag og et indhold. Omslagsbøger har altid et omslag.

Oplag

Det antal eksemplarer af en tryksag der skal produceres. Med mindre andet er aftalt, har trykkeriet “ret til” at over- eller underleverer med op til 10%.

OTAbind

En patenteret metode hvormed man i de største klæbebindere kan lave en omslagsbog med et forbedret opluk.

Overtræk

Overtræk er det materiale, der limes sammen med pap til et bind, til den indbundne bog. Overtrækket kan være trykt (som regel i arkoffset) eller man kan anvende et lærredsovertræk hvorpå man kan trykke titel m.v. med folieprægning.

 


Parallelfals

Falsning hvor alle brud er parallelle. F.eks. zig zag falsning, viklefals eller portfals.

Planoark

Ark som ligger plant (ufalset).

Portfals

En falsning af 8 sider med 3 parallelbrud.

Prima / sekunda

De to sider på et falseark. Den arkside hvor det laveste pagina findes er arkets primaside.

Pyramidefals

En zig-zag fals hvor næste side hele tiden er ca. 5 mm breddere. Herved skabes et index i begge sider af folderen.

 


Signatur

Et falseark i en bogblok kaldes undertiden for en signatur. Arksignatur er en mærkning nederst på falsearkets første side, hvor bogens titel (evt. forkortet) samt falsearknummeret anføres.

Stansperforering

En metode hvor et 8 mm aflangt felt udstanses i falsemaskinen. Metoden er et alternativ til den fræsede omslagsbog.

 


T-metoden

En måde at opstille et hæftes sidetal, med henblik på at skabe sig overblik over opdelingen i falseark, samt overblik over hvilke sidetal der falder på henholdsvis prima- og sekundasiden af falsearkene bl.a. med henblik på en rationel placering af farveillustrationer.

 


Rullefals

Se viklefals.

 


Varm lim

En smelteklæber. Se hot melt.

 


Viklefals

En parallelfalsning hvor siderne “lukkes omkring hinanden” til forskel fra zig zag falsning hvor siderne kan trækkes ud som en harmonika.

 


Wire-O indbinding

En patenteret måde at lave spiralindbinding på.

 


Zig zag fals

Parallelfalsning hvor siderne ligger bag ved hinanden.

En zig zag falset folder kan trækkes ud som en harmonika.

 


Øjeklammer

Klammehæftning som gør det muligt at sætte hæftet i et ringbind.

 


 

 

 



Klik her for at gå tilbage

* august-2003*

Find selv flere informationer på nettet med et eller flere danske, engelske eller tyske søgeord!

*