Digitalt leksikon om grafisk produktion

 

Falseprøver, hvad kan de bruges til?

 

Det kan være en god ide at lave en falseprøve til den tryksag man skal lave.

Falseprøven giver overblik og man bliver tvunget til at overveje om den løsning man forestiller sig nu også ser fornuftig ud.

Hvis man ikke udenad ved hvordan 24 sider falses, og det gør de færreste, så må man slå det op i et falsekatalog. Lav den lille falseprøve, så den ligner den rigtige tryksag, dvs. en falseprøve i højformat, kvadratisk format eller tværformat.



Håndfalsning eller maskinfalsning?

Klik for et større billede

Tv. en kombifalsemaskine med 4 falselommer og 2 falseknive.

En dummy falses i hånden, men falsemåden vælges i et falsekatalog eller baseres på faglig erfaring eller rådgiving fra bogbinderen. Da det forudsættes at oplaget skal maskinfalses, må tilrettelæggeren have en vis viden om hvordan falsningen foregår i falsemaskinerne og hvad der kan lade sig gøre. Ovenfor er vist en kombifalsemaskine, men der findes også lommefalsemaskiner og falsemaskiner i forskellige størrelser. Læs mere her om hvordan falsningen foregår.



Her et falserark falset med tre krydsbrud (til 16 sider).



Svanefals
Klik på svanen og se en vejledning!

Svanefals

Et ark kan håndfalses på mange måder. Det er japanerne vældig gode til med deres origami traditioner.

De fleste trykte oplag skal dog maskinfalses, så hvis man ikker er helt sikker på hvordan opgaven kan falses og udskydes, må man kontakte sin bogbinder inden trykpladerne fremstilles og oplaget trykkes.


Sådan laver man så en falseprøve?

klik for en større udgave

Falseprøver kan laves af hvidt papir hvis man ved hvordan arket skal falses.

På dette website kan du printe paginerede ark, der er lige til false. Ovenfor er vist et eksempel (16 sider). Arket skal bukkes på midten så side 5 kommer bag på side 6. Herefter skal arket bukkes tre gange (som de små tal i kanten viser). Når sidetallene kommer i rigtigt rækkefølge er arket falset korrekt.

Hvis tryksagens omfang er 48 sider, skal der bruges tre falseark til tryksagen, der et et hæfte i dette eksempel.


Når du har tre falseark lavet af hvidt papir, kan falseprøven pagineres til sidst, fra side 1 til side 48.


Papirets fiberretning

Ved papirfremstilling lægger cellulosefibrene sig i overvejende grad i papirmaskinens længderetning. Ved falsning ønsker man som hovedregel at papirfibrene er parallel med tryksagens ryg. Det giver det bedste resultat, en hæfte eller en bog med et godt opluk og den bedste holdbarhed og finnish.

Ved eksempel 1 er fiberretningen vinkelret på ryggen (forkert fiberetning).

Som det ses, er det især ved klæbebundne tryksager en rigtig dårlig idé der ikke giver et godt resultat.


Ved eksempel 2 er fiberretningen parallel med ryggen (rigtigt fiberretning).

Når papiret ændrer format ved forskellige luftfugtheder bliver fibrene breddere eller smallere, men her er dette ikke et problem. Siderne kan "vokse" ud fra bogens- eller hæftets ryg og tryksagen får et godt opluk.



Indstik eller optagning?

Skal din tryksag klammehæftes eller er det en bog der skal laves?



Et hæfte samles ved indstik, et bog samles ved optagning.

Det er vigtigt du vælger den rigtige måde så pagineringen igennem tryksagen bliver rigtigt.

Hvis din bog skal indeholde ark med 8 eller 4 sider bør du undersøge, hvor i bogen disse 8 eller 4 sider bør ligge (i falsearkenes rækkefølge).

Hvis f.eks. bogens indhold er på 104 sider og bogen skal garnheftes, vil de 8 sider ligge godt som det anden sidste ark i bogen. Bogens ark kommer så i denne rækkefølge; 16+16+16+16+16+8+16.


Falsning af høj gramvægt

Høj gramvægt og mange falsebrud er en dårlig kombination der kan give skævheder og rynker i den færdige tryksag. Papir som er over 90 g/m2 bør ikke almindeligvis falses med mere end 3 falsebrud til f.eks. 16 eller 12 sider.

Falsning til 24 eller 32 sider, med 4 falsebrud, kan i nogle tilfælde gå, men det bør ikke planlægges uden en snak med bogbinderen.

Ved smalle formater, under 15 cm i bredden, kan gramvægte over 115 g/m2 give et stift produkt, som måske ikke var ønsket.

Derfor kan man overveje, at få bogbinderen til at lave en prøve med hvidt papir, så tryksagen egenskaber kan vurderes inden oplaget trykkes.



Antallet af sider i et falseark må tilpasses efter papirets gramvægt. Ved et hæfte med f.eks. 32 sider kan der derfor være behov for at overveje flere løsninger.
Papiret er 80 g/m2

1 falseark á 32 sider
Papiret er 130 g/m2

2 falseark á 16 sider
 
Papiret er 170 g/m2

4 falseark á 8 sider
 



En eller fire farver?

En pagineret falseprøve giver dig overblik farvetrykning i tryksagen.

Man kan se hvilke sider der er henholdsvis prima- og sekundasider. I forbindelse med ombrydningen og placering af farveillustrationer, bør man overveje om disse kan samles på nogle udvalgte falseark i tryksagen.

På denne måde kan man lave en tryksag med farvebilleder og sider uden farvetryk (kun sort) til en fordelagtig pris.

Ved hjælp af T-metoden kan man få overblik over, hvordan tryksagens sidetal fordeler sig på prima- og sekundasider af tryksagens falseark.


6 falseark, 2 med 4-farver tryk, 4 med 1-farve (sort) tryk.




Svanefals, vejledning



Klik her for at gå tilbage
www.postpress.dk

* januar-2004 *

Link til øvelse 1

Link til øvelse 2