Digitalt leksikon om grafisk produktion

 

Trykformatberegning

 

I forbindelse med afgivelse af tilbud og papirindkøb før produktion, må det aktuelle og nødvendige trykformat / papirformat beregnes.

Disse sider beskriver en metode og de overvejelser som tilrettelæggeren anvender ved denne opgavefunktion. Endvidere omtales de forskellige tillæg der lægges til nettoformatet inden det ideelle format (bruttoformatet) kan beregnes.

En ny skitse kan være håndtegnet, som eksemplet nedenfor.

Skitser kan også være standardiseret i det enkelte trykkeri, når der er tale om formater og omfang der ofte forekommer. F.eks. 16 sider i A4 højformat som vist nedenfor.

Sådan skitseres trykformatet


Opgaven nedenfor har formatet 210 x 297 mm.

Først tegnes et opslag. På opslaget sættes tillæg til renskæring. Nu kan opslagets mål beregnes.

På "det store ark" er der tegnet 4 opslag fordi det passer til et 16 siders falseark og fordi det passer til den trykmaskine der skal anvendes (med maks. format 72 x 102 cm).

Tillæg til kontrolstrip, griberkant samt pas- og trækmærker sættes på arket. Nu kan bruttoformatet beregnes.

Hvis det samlede papirindkøb vejer mindst 2000 kilo, og hvis der er tid til det, kan papiret bestilles som fabrikation i bruttoformatet. Alternativt anvendes et standardformat, f.eks. 64 x 90 cm til denne opgave.





Falsemåden og udskydningen skal være fastlagt inden skitsen laves

Før skitsen kan laves skal falsemåden og udskydningen være fastlagt.

Se eksempler på falsemåder her.

Se eksempler på udskydninger her.

Nedenfor ses to eksempler på udskydninger.



Et trykark med to falseark over trykarket (2 x 16 sider).




Et trykark med to falseark over trykarket (2 x 12 sider).


Tillæg

De nedenstående tillæg kan benyttes ved trykformatberegningen.


01 Renskæring Tillæg til renskæring er normalt 5 mm, og minimum 3 mm.
02 Renskæring og kartonomslag til klæbebundne tryksager Tillæg til renskæring er her 7 mm i hoved og fod. På den måde vil indholdet der består af falseark være 4 mm mindre i højden og limafsmitning udvendig på omslaget (i klæbebinderen) modvirkes.
03 Griberkant Tillæg for griberkant (trykfri zone i forkanten) er 10 mm. På særlig store trykmaskiner, 89 x 126 cm og opefter regnes med 15 mm til griberkant.
04 Pas- og trækmærke Tillæg til pas- og trækmærke er normalt 10 mm, 5 mm kan gå an og dette tillæg kan evt. helt droppes af sparehensyn (hvis der kan opnås en væsentlig besparelse).
05 Kontrolstrip Tillæg til kontrolstrip i bagkanten er normalt 10 mm og minimum 8 mm. Ved 4-farve arbejde skal der altid være en kontrolstrip. Ved 1-, 2-, og 3-farve opgaver må behovet vurderes i hvert enkelt tilfælde.
06 Griberkant til samlehæfteren? På falsearkene til trykopgaver der skal færdiggøres i samlehæfteren, skal der normalt være 10 mm overfals. 8 mm overfals er minimum. Hvis falsearkene er "lukkede i hovedet", som f.eks. 16 sider falset med 3 krydsbrud, kan samlehæfteren åbne falsearkene med sugere i stedet for gribere, og så kan overfalsen spares væk, hvis man herved opnår en væsentlig papirbesparelse.


07 Skæremærker Der beregnes ikke særskilt plads til skæremærker. De kan placeres i venstre og højre side af arket og evt. på midten.
08 Fræset tryksag Hvis der er tale om en fræset bog, skal man tillægge 6 mm i bogens ryg, idet man bortfræser 3 mm.
09 Formering? Ved brochurer (hefter) med et stort sidetal f.eks. 96 sider, vil de inderste sider være smallere end de omkring liggende sider. Hvis man i forbindelse med arkmontagen vil tage højde for dette forhold, skal bogbinderen fremstille en renskåret dummy med den aktuelle papirkvalitet. Ved at adskille denne, kan man måle forskellen på heftets sider.
10 Hvis arket skal efterbehandles? Når trykark skal efterbehandles med stans, lakering eller kachering, må man tage højde for disse maskiners krav til griberkant. Størrelsen på mellemsnit der skæres bort i falsemaskinen eller i samlehæfteren kan variere. I det enkelte tilfælde må denne information oplyses af bogbinderen.
11 Stylpeark Ved trykopgaver hvor arket stylpes om og hvor trykket skal stå nøjagtigt bag på hinanden, er det afgørende at alle trykark har samme størrelse. Det er derfor nødvendigt at ren- og vinkelskære oplagspapiret inden trykning. Tillæg ca. 6 mm på hver led (arkbredde og højde) hertil. (Det er ikke nødvendigt ved skøn- og vidertryk!)
12 Tillæg ved trykt
overtræk til en
indbundet bog
(helbind)

Som det er vist på en målskitse sidst i dette dokument, fordrer det trykte overtræk en del tillæg til bogens renskårede format.

Ved denne opgavetype er der grund til at kontakte bogbinderiet så tillæggene i det viste eksempel skal betragtes som vejledende.

Med baggrund i bogens format (her 175 x 250 mm) og med en beregnet bogbloktrykkelse på 36 mm i
dette eksempel, skal man huske følgende tillæg:

a) Målene på bogens bind, med for- og bagside lavet af 2 mm maskinpap,
beregnes ved at lægge 2 mm til bogens bredde og 4 mm til bogens højde.

b) Bogens løsryg udregnes som bogblokkens tykkelse + 4 mm.

c) Til bogens fals lægges 4 mm i hver side (ved siden af løsryggen).

d) Til indslag beregnes 15 mm "hele vejen rundt".

Se iøvrigt målskitse 5.


Eksempler på anvendelse af tillæg


Eksempel 1

Ved skitsering af trykformatet tegner man først et antal opslag.

Her 4 opslag = et 16 siders falseark.

Den lodrette pil angiver den ønskede fiberretning, der er parallel med tryksagens ryg.

Her bliver det bred bane.

Eksempel 2

Nu er der tegnet tillæg til griberkant, kontrolstrip samt pas- og trækmærker.

Hvis man ønsker at arket skal kunne "falses til kant" må man også lave et tillæg midt på arket.


Eksempel 3

Arket har har et særligt stor tillæg på midten. Med dette tillæg kan arket falses med en griberkant.

Det er de bagerste sider der er breddest.

Griberkanten er aktuel ved samlehæftning.

Eksempel 4

Her ses hvordan trykmaskinens gribere holder fast i arket.

Når opgaven har "tryk til kant" må man tillægge 10 eller 15 mm til griberkant.

Eksempel 5

Hvis opgaven ikke har tryk til kant kan trykmaskinen kan trykmaskinen "gribe" i margen.


Eksempel 6

På dette ark er der tillagt 6 mm i ryggen. Dette gøres når opgaven skal fræses og limes i en klæbebinder.

Eksempel 7

Her trykkes 8 løsblade med sort farve. Der er ingen kontrolstrip. Der er ingen griberkant da trykket ikke går til kant. Og der er intet mellemsnit, ligeledes fordi trykket ikke går til kant.

Eksempel 8

Her trykkes 8 løsblade med 4-farve. Der er tillæg til kontrolstrip. Der er tillæg til griberkant da trykket går til kant og der mellemsnit, ligeledes fordi trykket går til kant.


Flere håndtegnede målskitser


Målskitse 1
4 x 16 siders falseark til et hæfte eller en bog



Målskitse 2
2 x 12 siders falseark til et hæfte eller en bog


Målskitse 3
1 x 16 siders falseark til et hæfte eller en bog


Målskitse 4
Kartonomslag til en omslagsbog med en flap bagerst


Målskitse 5
Trykt overtræk til en indbundet bog (helbind)


Målskitse 6
Trykformat 52 x 72 cm


Målskitse 7
Trykformat 72 x 102 cm


Målskitse 8
Trykformat 89 x 126 cm


Målskitse 9
Trykformat 102 x 142 cm


Øvelser

Øvelse a

Øvelse b

Øvelse c


Link til en skitse ad gangen

150 x 206 - 16 sider 4 over arket

175 x 250 - trykt overtræk til indbundet bog 2 over arket

180 x 180 - 12 sider 2 over arket

210 x 297 - 16 sider 1 over arket

210 x 297 - omslag med flap - 3 over arket

Trykformat 52 x 72

Trykformat 72 x 102

Trykformat 89 x 126

Trykformat 102 x 142

Heatset 16 sider (A4)

Heatset 8 sider (A3)

Ark til målskitser 1 (til A3) Tegn skitsen på bagsiden af arket!

Ark til målskitser 2 (til A4)

Ark til målskitser 3 (til A5)

Ark til målskitser 4 (til kvadratisk format)

Ark til målskitser 5 (til smalt højformat)


Klik her for at gå tilbage
www.postpress.dk

* april-2003 *