Udskydning
er den proces hvor tryksagens sider fordeles over en eller flere trykforme.
Flere forhold overvejes i den forbindelse, inden den optimale udskydning
til en opgave er fastlagt.
|
 |
|
1.
|
Hvilke
trykmaskiner er der til rådighed? (antal farveværker og max. format)
|
|
2.
|
Hvordan
udnytter vi bedst trykmaskinens maksimale papirformat? |
|
3.
|
Hvilken
udskydning passer til tryksagens sidetal? |
|
4.
|
Hvilke
og hvor mange falseark består tryksagen af?
  |
|
5.
|
Kan
opgaven udskydes til dobbeltproduktion hos bogbinderen? |
|
6.
|
Hvordan
er tryksagens farvetrykning fordelt? |
|
7.
|
Hvor
stort er oplaget? |
|
8.
|
Hvilket
trykformat giver det mindste spild, når vi skal indkøbe et standard
papirformat? |
|
9.
|
Hvilken
udskydning vil give mindst skærearbejde
før falsningen? |
Når der er tale om en arkoffsettryksag, kan fremstillingen af en falseprøve
være en god hjælp.
Beregning
af trykformatet med henblik på valg af trykmaskine og bestilling af
papir er planlægningsopgaver der er ofte skal udføres
når udskydningen er fastlagt.
I forbindelse med planlægning af udskydningen ved andre trykmetoder
end arkoffset må en række lignende spørgsmål overvejes, men naturligvis
tilpasset den aktulle trykmetode.
|
|
Fælles
for alle udskydninger til hæfter og bøger er, at de indeholder
1, 2, 3, 4 eller flere falseark. Det er almindeligvis en god ide at
“fylde trykmaskinen op”, d.v.s. udnytte trykmaskinen maksimum papirformat
bedst muligt.
|
|
Trykmaskinens
maksimale papirformat kan anvendes på mange måder.
Trykanlægget er her markeret i arkets højre side samt
i griberkanten der vender nedad på tegningen. |
 |
I eksemplet
til højre indeholder eet trykark eet falseark. Et 16 siders
falseark.
|
 |
Udskydningen
vælges også efter tryksagens format. Udskydningen ovenfor
passer godt til 16 sider i højformat, men er tryksagen i kvadratisk
format eller tværformat er en anden udskydning af foretrække
som det ses nedenfor til højre.
Se
flere eksempler på udskydninger ved at klikke HER
Udskydninger
til hæfter og bøger
Hvordan
tryksagens samlede sidetal omfang skal sammensættes af falseark, må
fastlægges inden trykkeriet kan planlægge udskydningen, d.v.s. hvordan
de enkelte sider skal fordeles i en eller flere trykforme. Man kan
sige at falsearkene er tryksagens byggeklodser.
Tryksagens format har betydning for de falsemåder der er mulige. En
tryksag i A5 format (14,8 x 21,0 cm) kan f.eks. falses til 16 eller
32 sider pr. falseark, medens en tryksag i A3 format (29,7 x 42,0
cm) må sammensættes af falseark med 4 eller 8 sider. |
|
|
|
Tryksager
i kvadratisk format passer ofte godt til falseark med 12 sider, men
i alle tilfælde vil det være en god ide at rådføre sig med trykkeriet,
hvis man skal lave noget man ikke tidligere har prøve |
Prima,
sekunda og vendeark
|
Et
trykark består af en forside og en bagside, også kaldet primasiden
og sekundasiden. På et trykark med 16 sider, vil primasiden indeholde
siderne 1-4-5-8-9-12-13 og 16. Sekundasiden indeholder siderne 2-3-6-7-10-11-14
og 15.
For
at få tryk på begge sider af arket, trykker man på en af de følgende
fire måder, som hver har sin fagbetegnelse; prima/sekunda, skøn-
og vidertryk, omslåning og stylpning.
|
 |
Prima/sekunda
er den mest benyttede udskydning. Ved prima/sekunda trykning er de
to arksider forskellige, dvs. man til en fire-farve trykopgave må
man lave 2 x 4 stk trykplader. Ofte vil en trykopgave bestå af et
antal trykark der trykkes som prima/sekunda, samt et enkelt trykark
der trykkes som omslåning - f.eks. kan en 56 siders brochure bestå
af 3 trykark med 16 sider trykt som prima/sekunda og et ark med 2
x 8 sider trykt som omslåning. Ved at trykke de 2 x 8 sider som omslåning
kan disse sider trykkes på det samme arkformat og i den samme trykmaskine.
|
|
 |
 |
En
16 siders falseark, som eet trykark. Trykt som prima/sekunda.
Der skal bruges 8 trykplader når opgaven er en 4-farve sag.
Primasiden
er vist her.
|
Skøn-
og vidertryk betyder at trykarket trykkes på begge sider i et
(maskin)gennemløb. Dette er f.eks. velegnet til bogproduktion og til
andre tryksager som skal trykkes i 1+1 farve. Det kan i så fald gøres
i en 2-farve trykmaskine. Flerfarve opgaver kan også trykkes som skøn-
og vidertryk, f.eks. 2+2 farver, 1+4 farver og 4+4 farver når blot
trykmaskinen har det fornødne antal trykværker og vendecylindren på
det fordrede sted.
|
|
|
|
En
16 siders falseark, som eet trykark. Trykt som skøn- og vidertryk.
Der skal bruges 8 trykplader når opgaven er en 4-farve sag,
og så skal der benyttes en 8-farve trykmaskine.
Primasiden er vist her.
|
Omslåning
og stylpning er begge såkaldte vendeark. Ved denne udskydning
trykker man med den samme trykform på begge sider af arket i to på
hinanden følgende oplagstrykninger. Som det fremgår af illustrationen,
består forskellen i den måde man vender oplaget på efter den første
trykning.
Ved omslåning bevarer trykarkene sin griberkant (fra det første
gennemløb).
|
|
 |
|
Et
8 siders falseark kørt som omslåning, så der er
2 falseark i en trykform.
Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er en 4-farve sag.
Man trykker det samme (motiv) på begge sider af trykarkene.
De grønne sider (1,4,5,8) er falsearkets primasider. De røde
sider (2,3,6,7) er falsearkets sekundasider.
|
Ved
stylpning tages trykarkene ved anden gennemløb fra den arkkant,
som ved første gennemløb var bagkanten.
|
|
Ved
pasningsarbejde kræver stylpning af alle ark er nøjagtig lige store
og det kan derfor være nødvendigt at renskære oplagspapiret inden
trykningen. Fordelen ved omslåning og stylpning er at man sparer trykplader
sammenlignet med prima/sekunda trykning, fordi alle tryksagens sider
trykkes på en gang. Efter trykning skæres arkene over, så man skal
kun købe papir til “det halve oplag” når man trykker opgaven som vendeark.
|
|
 |
|
Et
8 siders falseark (portfals) kørt som et stylpeark, så
der er 2 falseark i en trykform.
Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er en 4-farve sag.
Man trykker det samme (motiv) på begge sider af trykarkene.
De grønne sider (1,2,7,8) er falsearkets primasider. De røde
sider (3,4,5,6) er falsearkets sekundasider.
|
Rationel
udskydning
En
rigtig tilrettelagt udskydning kan betyde meget for en tryksags økonomi.
Hvis man samler tryksagens 4-farve illustrationer på primasiderne
og alle en-farve siderne begrænses til placering på sekundasiderne,
skal der kun fremstilles 5 trykplader til opgaven (4+1).
Indeholder sekundasiden også 4-farve illustrationer, skal der fremstilles
8 trykplader (4+4). Denne forskel forøger både omkostningen for pladefremstillingen
og trykningen. Man bør derfor allerede i tryksagens tilrettelægnings
fase interessere sig for trykmaskineformater og opgavens udskydning.
Meget kan lade sig gøre, men hvorfor betale en merpris for tryksagen,
hvis det ikke er nødvendigt.
Tryksagens format, bredde og højde, er som oftest fastlagt på baggrund
af designmæssige overvejelse og tryksagens sidetal omfanget er på
samme vis en konsekvens af den mængde tekst og illustrationer m.v.
som bestilleren ønsker at tryksagen skal indeholde. Hvis man designer
sin tryksag med en vis viden om falsning og udskydning, kan man med
fordel udnytte nogle af de muligheder, som er nævnt i de følgende
eksempler. Til tider kan selv små ændringer af tryksagens format,
sidetal eller placering af farvebilleder give væsentlige besparelser.
A4 højformat (21,0 x 29,7 cm) er et meget anvendt format.
Når omfanget er 4, 6, 8, 12 eller 16 sider kan tryksagen laves af
eet falseark. Når omfanget er større, må tryksagen samles af 2 eller
flere falseark.
Nogle eksempler:
24 sider (8+16)
32 sider (16+16)
40 sider (8+16+16)
48 sider (16+16+16)
56 sider (8+16+16+16)
64 sider (16+16+16+16)
72 sider (8+16+16+16+16)
80 sider (16+16+16+16+16)
Lidt firkantet sagt kan man sige, at det er godt når sidetallet for
en A4 tryksag er deleligt med 8.
Man kan godt lave en 20 siders tryksag (4+16 sider) og en 28 sider
(4+8+16 sider), men hvis en 28 siders tryksag kan ændres til en 24
siders tryksag eller en 32 siders tryksag, udnyttes trykmaskinerne
og bogbinderens maskiner bedre og man får mere tryksag for pengene
populært sagt.
|
|
Illustrationen
ovenfor viser tre oplag til bogbinderen. Tryksagen er et 28 siders hæfte.
Udskydning
af omslag til hæfter og omslagsbøger
Et omslag er
som regel 4 sider. Der kan dog også være flapper på omslaget.
Nedenfor ses nogle udskydninger af omslag med beskrivelse af særlige
forhold man skal være opmærksom på i den forbindelse.
 |
|
Her 4 omslag i en trykform. Kørt som omslåning.
Papiret er bestrøget og ens på begge sider.
|
 |
|
Her 2 omslag der vender samme vej. Arket køres som prima/sekunda.
Denne løsning anvendes bl.a. hvis omslaget skal lakeres eller
kacheres (en tynd folie klæbes på arket) og hvis papiret
er ensidigt bestrøget.
|
 |
|
Her er to kartonomslag til en omslagsbog. De ligger hoved mod hoved
med 14 mm mellemskæring.
Kartonomslag er ofte trykt i 4+0 farver på ensidigt bestrøget
karton og de skal ofte lakeres eller kacheres.
|
Sådan
skitseres udskydningen
Til planlægningsformål
kan en håndtegnet udskydning være god nok,
hvis nedenstående "regler" følges.
|
1
|
Falseanlægget
er markeret på alle falseark. Et trykark kan som bekendt indeholde
flere falseark. |
|
2
|
Pagina
eller falsearknummer med reference til en håndfalset falseprøve
er vist på skitsen.
|
|
3
|
Det
anføres om arket skal trykkes som: prima/sekunda, omslåning,
stylpning eller skøn- og vidertryk. |
|
4
|
Trykmaskinens
griberkant skal vende nedad på tegningen (som vist). |
|
5
|
Trykanlægget
kan evt. vises. |
Udskydninger
til kartonnage
Hvor
man ved udskydning til hæfter og bøger bl.a. skal tage hensyn til
falsemåden gælder det ved kartonnagefremstilling især hensynet til
udstansningen og efterfølgende klæbeproces. Da karton pga den høje
gramvægt har en relativ høj kvadratmeterpris vil man ved udskydningen
forsøge at anbringe emnerne så kartonspildet minimeres evt. ved at
“flette” emner ind i hinanden som vist på illustrationen nedenfor.
Det skal også overvejes hvor mange emner der skal trykkes ad gangen
i trykformen og hvor mange der skal udstanses ad gangen. Man kan godt
trykke 12 emner ad gangen men kun udstanse 4 eller 6 ad gangen.
På den måde bliver stanseformen ikke så kostbar at fremstille, men
det afhænger naturligvis også af oplagets størrelse hvordan man disponerer.
Som vist på illustrationen må alle emner ligge samme vej eller være
vendt 180 grader, selvom det ved visse faconer kan give et større
spild end hvis et antal emner i trykformen måtte drejes 90 grader.
Årsagen er, at alle emner i oplaget skal have sammen fiberretning
i forhold til æskens facon.
|
|
Elektronisk
udskydning
I forbindelse med CTP-systemer anvendes elektronisk udskydning.
Jobbet fra QuarkXpress eller InDesign kan f.eks. lagres på en server
som PostScript og opgavens data udskydes og rippes før digitale udskydningsproof
(digital blåkopi), highend prøvetryk og trykplader fremstilles.
Udskydninger og data for griberkant og mellemsnit m.v. ligger i udskydningssoftwarens
bibliotek, men er baseret på de faktiske muligheder i trykkeriet og
bogbinderiet.
|
