Digitalt leksikon om grafisk produktion

 

Foldere

 

Med en folder kan man på en enkel måde præsentere ganske meget information over flere sider, i et handy format.

Foldere i små formater kan være velegnede til produktinformation, hvor folderen vedlægges produktet, f.eks. i en kartonemballage.

Foldere har to formater, et falset format og en plano format.

Landkort er eksempel på foldere med et stort planoformat.


Folder & falseark

Fig. 01.

6 foldere:



t.v.

Krydsfals (8 sider).

Viklefals (6 sider).

Zig-zag fals (6 sider).




t.h.

Zig-zag fals (12 sider).

Portfals (8 sider).

Pyramidefals.

 



4 sider
6 sider
Viklefals
6 sider
Zig-zag fals
8 sider
Krydsfals

8 sider
Portfals
16 sider
Krydsfals
12 sider
Zig-zag fals
og krydsbrud
12 sider
Zig-zag fals
og krydsbrud

6 sider
3 fløjet portfals (vinduefals?)
4 sider
1 fals
8 sider (eller 4-fløjet folder)
Zig-zag fals

6 sider
Zig-zag fals
10 sider
Zig-zag fals
12 sider
Zig-zag fals

Identifikation, hvordan beskriver man en folder?
 
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Se et eksempel på en ordrekladde her


Hvad er kundens valgmuligheder?

Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,
beskrives nedenfor typiske varianter af foldere.


Tryksagstype

Foldere kan laves på forskellige måder som vist ovenfor. Et fællestræk er dog at folderen renskæres til folderens færdige planoformat inden folderen falses i en falsemaskine til folderens falsede format.



Format

Foldere findes i mange formater. Ved store formater, f.eks. A4 højformat bør gramvægten være mindst 150 g/m2. Meget små foldere, f.eks. A6 format, kan folderen nogle gange falses i dobbelproduktion.

A6
105 x 148 mm

A4
210 x 297 mm


Omfang

Foldere har almindeligvis er lille omfang, f.eks. 4, 6 eller 8 sider. Ved specielle falsninger kan sidetallet dog godt være noget højre, f.eks. ved zig-zag falsning som vist nedenfor.

Når folderen er et landkort kan man jo sige at kortet kun har to sider, men kortet falses med mange falsebrud for at komme ned i en handy størrelse.


Papir

Foldere kan trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.

Hvis folderen hovedsagelig indeholder tekst kan ubestrøget papir være velegnet, mens foldere med mange illustrationer
ofte trykkes på glittet bestrøget papir.

Gramvægten er ofte fra 80 g/m2 til 150 g/m2. Eventuelt ned til 60 g/m2 hvis folderen skal falses til et meget lille format, f.eks. en medicinvejledning.



Hvis man ønsker at anvende en relativ høj gramvægt, f.eks. 170 eller 200 g/m2 kan folderen kun falses med to-tre parallelle falsebrud.


Færdiggørelse

Foldere renskæres i en skæremaskine og laves helt færdige i falsemaskinen.

Hvis folderen laves af karton får den karakter af at være et kort, og bukkelinjer før falsning kan være nødvendige, for at opnå en pæn falsning/bukning.
Kortet vist nedenfor er desuden udstanset i facon.

 
Hvis en folder indeholder en svarkupon og man ønsker en perforation så svarkuponen kan afrives, så kan dette laves i falsemaskinen med et perforeringshjul.

Farvetrykning

Foldere forekommer i mange varianter med fra 1+1 farve tryk (sort farve) op til 4+4 farver i cmyk og evt. med 5+5 farver cmyk og en pantonefarve. Hvor mange og hvilke farver der trykkes med afhænger af trykmetoden, der f.eks. kan være arkoffset eller digitaltryk.


Oplagsstørrelse

Ved arkoffsettrykning kan oplaget være mellem 1.000 stk og op til f.eks. 50.000 stk. Da foldere typisk er et mindre grafisk produkt, f.eks. A4 falset til 10 x 21 cm, vil trykformen ofte kunne indeholde flere foldere ad gangen, f.eks. 8 over trykarket. Således skal der "kun" 6250 trykark til at fremstille 50.000 foldere.


Oplagets pakning

Foldere pakkes ofte i papkasser.

Kunden kan ønske et banderole om et "bundt" foldere og dette kan udføres automatisk i visse falsemaskiner.


 

Huskeliste til den grafiske designer

Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af foldere kan nedenstående forhold overvejes:
 
Vær opmærksom på at siderne ikke nødvendigvis har præcis samme bredde, når folderen er falset.
 
Ved valg af papirets gramvægt, skal folderens format og falsemåde tages i betragtning. En høj gramvægt (fx. 170 g/m2) til en lille folder (A6) vil ofte give falseproblemer = kvalitetsproblemer. Tal med bogbinderen hvis du er i tvivl.


Se nogle eksempler på foldere her

.

.

Klik her for at gå tilbage  

* august-2004 *