Kartonemballager egner sig til emballering af mindre produkter. Mindre emballager kan f.eks. være en medicinemballage og større emballager kan f.eks. være et morgenmadsprodukt.

Kartonnagetyper

Der finder en række grundtyper indenfor kartonemballager der vises nedenfor:

Sidelimet æske. Æsken er kun limet langs en side i højden.		Sidelimet æske med automatisk bundlukke. Denne æske er sidelimet og har to punktlimninger i bundkonstruktionen der betyder at æskens bund selv lægger sig på plads når emballagen rejses.
Bakke med 4 punkts limning.		Bakke med 6 punkts limning.

ECMA
Foruden disse standardtyper findes der en række løsninger i ECMA kataloget. Her er tale om emballager "der er opfundet", altså typer man kan vælge når disse løsninger passer til ens emballagebehov. ECMA æskerne kan fremstilles med forskellige mål og man kan i kategori A vælge imellem forskellige løsninger til henholdsvis toppen og bunden.

ECMA kataloget skelner imellem 6 emballagekategorier

Type A - Sidelimet æske med retangulære sider	Type B - Æsker med retangulære sider der ikke er sidelimet (låg+æske, bakke)	Type C - Sidelimet æske med hvor en eller flere sider ikke er retangulær.
Type D - Æsker med hvor en eller flere sider ikke er retangulær og æsken er ikke sidelimet.	Type E - Produktintegreret kartonemballage. (f.eks. multipakninger)	Type F - Andre kartonnage-emballager (der ikke passer i kategorierne a til e).
Kilde: The ECMA code of folding carton styles, Udgave 2000. ECMA (The European Carton Makers Association) er en sammenslutning af europæiske kartonnagebrancheforeninger.

Emballager med en regulær form, f.eks. en kube, kan målangives på følgende måde:
Æsken skal stå med forsiden mod dig.

A = Bredde front (mm)
B = Højde front (mm)
C = Bredde side (mm)

Emballager med en irregulær form målangives bedst ved hjælp af en skitse. I eksemplet nedenfor til højre har jeg anført tre mål. (A, D og E)

Ved mere komplekse konstruktioner må der vedlægges en formtegning, samt evt. en eller flere skitser af den færdige emballage.

Kartontykkelsen kan variere noget fra type til type, men nedenfor ses eksempler på kartontykkelser i forhold til gramvægten.

250g/m2 cirka 360 til 395 my
300 g/m2 cirka 415 til 525 my
350 g/m2 cirka 480 til 585 my
400 g/m2 cirka 550 til 705 my

Forside	Bagside (evt. hvid)

Returfiber karton
White Lined Chipboard (WLC)
Denne kartontype har en midte af returfibre, og ydersiderne kan have forskellige sammensætninger. Oversiden består oftest af bestrøget bleget kemisk masse, hvorunder der er en bleget kemisk masse eller en mekanisk masse. Bagsiden kan bestå af specielt udvalgt returfibermasse (grå bagside), eller bleget kemisk masse (hvid bagside). Der er mulighed for at få et pænt tryk.

Forside	Bagside (evt. hvid)

Falsæskekarton
Folding Box Board (FBB)
Denne karton er fremstillet of nye fibre og består of en midte of mekanisk/kemisk masse. Oversiden består of bleget masse med et lag of bestrygning. Bagsiden består af bleget eller ubleget kemisk masse, og kan være en smule gullig.

Hvis kartonnen har en hvid bagside, kaldes produktet, "Falsæskekarton med hvid bagside" (White Back Folding Box Board). Det skyldes, at der er brugt et tykkere lag af kemisk masse, eller at bagsiden er bestrøget. Kartonnen har en høj stivhed og lav densitet. En fuldbestrøget falsæskekarton giver udmærket trykkvalitet.

Forside	Bagside (evt. hvid)

Homogen ubleget karton
Solid Unbleached Board (SUB)
Kartonnen består af en ubleget kemisk masse og har en brunlig farve. For at få en hvid overside bestryges den, eventuelt med et lag bleget kemisk masse. Kartonnen har en høj rivstyrke og egner sig særligt til multipakninger til f.eks. dåser og flasker, hvor styrken er afgørende, og hvor der fordres et pænt tryk.

Forside	Bagside

Homogen bleget karton
Solid Bleached Board (SBB)
Denne homogene karton er produceret af bleget kemisk masse. Normalt er kartonnen bestrøget på oversiden og i nogle tilfælde også på bagsiden. Denne karton er en ren og hygiejnisk karton med gode egenskaber til stans, bukning og prægning. Den egner sig især til at emballere smags og aromafølsomme produkter. Benyttes til mælke og juicekartonner, på grund af stor styrke.

I rudeklæbemaskinen kan kartonemballager forsynes med en klar rude af folie. Folieruden skæres til fra en rulle og monteres over udskæringen i emballagen, der umiddelbart forinden har fået påført lim rundt i kanten via en kliché. Hvis ruden skal gå omkring et hjørne på emballagen, udstanses små slidser i ruden og ruden påvirkes i maskinen med en opvarmet bukkestreg på det sted holde bukningen senere skal udføres i klæbemaskinen.

Kartonemballager trykkes fortrinsvis i arkoffset hvor der ofte trykkes med procesfarver (cmyk) samt en eller to staffagefarver (Pantone). Desuden er det almindeligt at kartonemballager lakeres, typisk med dispersionslak in-line (fra et lakværk på trykmaskinen).

Kartonemballager kan også trykkes i specielle flexorotationstrykmaskiner. Her kan også trykkes med op til 6 farver samt lak.

Særlig eksklusive emballager bliver overfladebehandlet off-line, f.eks. med UV-lakering eller kachering og foliepræg.

For at forhindre sammenblanding af f.eks. medicinemballager der har samme størrelse kan æsken forsynes med en stregkode (på en flap). Stregkoden læses i klæbemaskinen, der stopper hvis en æske med forkert stregkode passerer stregkodelæseren.

Kartonemballager fremstilles i såvel små og store oplag. Ofte genoptrykkes den samme emballage talrige gange uden rettelser, f.eks. cigaretemballager. Ved genoptryk kan stanseværktøjer genbruges til mange oplag.

Oplag pakkes ofte i papkasser ved klæbemaskinen. De er altså klæbede men sammenfoldede i papkassen.

Overvejelser

Hvad udsættes produktet og emballagen for?

Hvad kan gøre emballagens grim?

Hvad sker der under transport?

Ønskes en unik konstruktion eller er en standardløsning ok?

Valg af kartontype og gramvægt samt endelig konstruktion af æskens udformning bør ske i samarbejde med en kartonnagevirksomhed der har fornødne specialviden.